Ingen vandt Folketingsvalget 1/11-22

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Erling A. Jørgensen

Mette Frederiksen har ikke mandater nok til at danne regering, uden at hun skal helt ud på det yderste, med hjælp af grønlandske usikre mandater.  Derfor kører hun ”trække tiden ud”-aktivitet, med snak, snak og mere snak, først på Marienborg, og nu i Statsministeriet. 

Mette Frederiksen ved selvsagt i forvejen, hvad de enkelte partier står for. Snakken og møder, flere møder og endnu flere møder, er kun et udslag af rådvildhed. Bagved ligger, at hun gerne vil sikre sig mod, at hun skal stilles for Rigsretten på grund af, at hun groft overtrådte §73 i Danmarks Riges Grundlov, da hun uden lovhjemmel beordrede minkerhvervet nedlagt.

Partiet Alternativet slap lige netop ind i Folketinget og de siger nu, at de vil stemme Ja til en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens ulovlige befalinger i november 2020.  Alternativet er derfor ikke en klokkeren støtte til Mette Frederiksen. Og Radikale er på det nærmeste gået i opløsning, mere end halveret mandatmæssigt, samt en formand, der blev underkendt af vælgerne og nu har stukket halen mellem benene og er flygtet ud af bagdøren. 

Enhedslisten tabte også og blev reduceret mandatmæssigt.

Mette Frederiksens hidtidige støtter vandt absolut ikke valget. Tværtimod. Dette har hun forstået, og derfor forsøger hun nu et kæresteforhold med Lars Løkke, der ikke for længe siden blev smidt ud af Venstre.

LÆS OGSÅ:  Debat: Universel ytringsfrihed og åbne grænser har intet med hinanden at gøre

De oprindeligt eneste blå, Venstre og Konservative, fik voldsomme lussinger ved valget 1/11. Rigtig mange vælgere mener, at Inge Støjbjerg fik en forkert dom, da hun blev smidt ud af Folketinget. Derfor hendes store valgsejr

Sundhedssystemet, hospitalsvæsen mv. befinder sig på sammenbruddets rand ifølge Lars Løkke. Den skyldige i dette er Mette Frederiksens regering igennem de sidste op mod 3 et halvt år. Sammenbruddet i sundhedssystemet var allerede på vej, da Lars Løkke forlod statsministeriet.

Da vor nuværende Grundlov blev skrevet / revideret for 69 år siden, fik man fejlagtig med i Grundloven, at Grønland og Færøerne hver havde 2 fuldgyldige medlemmer med i Danmarks Folketing. Dette er selvsagt helt forkert. Grønlændere og færingerne betaler ikke skat under nogen form til det såkaldte Rigsfællesskab, og der kræves mere og mere selvstyre. Danmarks skatteydere sender hvert år milliarder efter milliarder, op til Færøerne og til Grønland. Hvis de nordatlantiske folketingsmedlemmer ville udvise lidt ordentlighed, burde de nægte at være parlamentariske grundlag for nogen som helst regering i Danmark.

Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke fremstår som velegnede til være statsminister. Danmark tabte folketingsvalget 1. november 2022. Vi lever i en usikker tid. Ingen vinder.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)