Inkompetencen i SKAT fortsætter

Borgerne ønsker et skattevæsen, der opkræver de rigtige skatter, hvor retssikkerheden er i top, og tilliden er genskabt mellem danskerne og skatteforvaltningen”, siger skatteminister Karsten Lauritzen til Berlingske. ”Men der er langt til mål”, indrømmer han.

I stedet for at tage fat på de helt grundlæggende strukturelle problemer i SKAT, har regeringen valgt at bryde SKAT ned til syv styrelser med adresser over hele landet og tilføre 2.000 nye medarbejdere til koncernen. I stedet for at løse de strukturelle problemer, blæser regeringen dem ud over hele landet.

Når vi laver grundlæggende om på noget, og vi bruger milliarder af kroner samt ansætter tusindvis af nye medarbejdere, vil der opstå fejl i processen. Det kan ikke undgås”, siger Karsten Lauritzen.

Det er dog ikke effektiv projektledelse, skatteministeren gør brug af for at forhindre, at nye fejl opstår. Han har i stedet ”ønsket og håbet, at alle medarbejdere, ledere og politikere tager ved lære af fortidens fejl, så risikoen for at gentage fortidens fejl minimeres”.

Opløsningen af SKAT og oprettelsen af syv styrelser er ikke nogen garanti for, at opgaven med at inddrive skatten korrekt vil blive løst bedre i den nye struktur. Det er jo den samme inkompetente skatteminister og de samme inkompetente medarbejdere, der har kørt SKAT i sænk, der nu skal genopbygge SKAT. Det er nærmest en garanti for, at SKAT bliver ramt af nye fejl og skandaler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)