Site icon 24NYT

Inkompetente Mercado slipper for tiltalen

Britta Nielsen, der tidligere var ansat i Socialstyrelsen, er blevet tiltalt for at have svindlet for næsten 117 millioner kroner over 25 år. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse fredag.

Ifølge anklageskriftet overførte den 64-årige kvinde offentlige tilskudsmidler til sig selv over 300 gange. Det skete i perioden fra 1993 til 2018.

Hun er ud over groft bedrageri også tiltalt for embedsmisbrug og dokumentfalsk.

24NYT: Mens Britta Nielsen bliver tiltalt, slipper den inkompetente børne- og socialminister Mai Mercado (K) og hendes departementschef for ansvaret.

Mai Mercado har hos Kammeradvokaten bestilt en undersøgelse af, hvordan Britta Nielsen kunne slippe af sted med at lænse puljerne til samfundets svageste uden at blive opdaget. Og surprise, surprise – den flinke Kammeradvokat har i sin rapport konkluderet, at ”der ikke er basis for at holde andre tjenstligt ansvarlige for Britta Nielsens svindel gennem mindst 25 år end Britta Nielsen selv”.

Der har været sjusk i en grad, hvor det ganske enkelt har været pinligt. Der har været alt for lidt opsyn med vores alle sammens skattekroner”, sagde Mai Mercado om sin og departementschef Jens Strunge Bondes svigt. De har begge haft det overordnede ansvar for Socialstyrelsen, mens Britta Nielsen stjal penge fra styrelsen.

Men da Danmark er en bananrepublik, får den manglende interne kontrol i Socialstyrelsen, som gjorde det muligt for Britta Nielsen at gafle 117 mio. kr., ingen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for Mai Mercado og hendes departementschef Jens Strunge Bondo. Sådan er det jo.

OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Exit mobile version