I 30 år har vi grint ad den nationale suverænitet og kaldt den romantisk, fiktiv eller idiotisk. I stedet henviste man til internationale konventioner, til FN og EU og andre bogstavskombinationer og understregede, at Danmark var bundet på hænder og fødder og alene kunne gøre det nødvendige. Nu ser vi derimod, at det er stater, der handler, mens det såkaldte internationale samfund er pist borte. Læs Mikael Jalvings blog her.