Site icon 24NYT

Invitation: Kom og smag på øerne

Arkivbillede.

Onsdag den 5. september kan du smage på de danske øer og høre om, hvordan vi sammen kan skabe vækst på øerne, når Partnerskab for Dansk Ø-turisme lanceres hos Danske Rederier i København.

Dagen vil være fyldt med specialiteter fra de danske øer og taler fra bl.a. direktør for Færgeselskabet Læsø K/S, Lars Simon Rieks, og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, samt debat mellem Magnus Heunicke (S), Anders Johansson (K) og Mette Hjermind Dencker (DF) om hvordan der kan skabes yderligere vækst og udvikling på de danske øer.

Arrangementet afholdes af Partnerskab for Dansk Ø-turisme, der er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Danske Rederier, Færgesekretariatet, De Samvirkende Købmænd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Erhverv.

Formålet med partnerskabet er at styrke forudsætningerne for turisme, vækst og udvikling på de danske øer. Partnerskabet vil bl.a. stå for at promovere de danske øers Ø-pas, der er en guide til øerne i det danske rige med gode råd, kort og oplysninger om de enkelte øer.

Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at det har været muligt at samle parterne i et fællesskab for øerne.

– Øerne har hver for sig et unikt brand som flere og flere heldigvis er ved at få øjnene op for. Jeg håber, at vi med en fælles indsats og markedsføring af øerne, kan styrke såvel turisme som bosætning og bidrage til vækst på de danske øer, siger han.

Også hos Danske Rederier, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, glæder man sig over partnerskabet.

– Danske færger sejler ca. 5,8 millioner gæster til og fra de danske øer. Tallet er stigende, men der er klart potentiale for mere. Derfor glæder vi os over partnerskabet, som skal være med til at sætte turbo på den udvikling og det liv, der er på de danske øer, siger Jacob K. Clasen, Direktør i Danske Rederier.

Program

14.00 Smagsprøver fra de danske øer

14.20 Velkomst v. Jacob K. Clasen, direktør, Danske Rederier

14.30 Lavere færgetakster – gaven, der bliver ved med at give v. Lars Simon Rieks, direktør, Færgeselskabet Læsø K/S

14.40 Med ø-passet rundt i ø-Danmark v. Mette Hjermind Dencker, ordfører for landdistrikter og øer, Dansk Folkeparti

14.50 Offentliggørelse af Partnerskab for Dansk Ø-turisme v. Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd og Sigmund Lubanski, vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

15.00 Sådan skaber vi vækst på de danske øer – debat mellem Magnus Heunicke (S), Anders Johansson (K) og Mette Hjermind Dencker (DF)

15.30 Smagsprøver fra de danske øer og netværk

Adresse

Danske Rederier, Amaliegade 33, 1256 København K

Tilmelding

Send din tilmelding til Landdistrikternes Fællesråd på oepas@landdistrikterne.dk, senest den 31. august 2018.

Exit mobile version