Irans grundlov forpligter landet til global jihad (debat)

Ifølge Irans grundlov skal landets islamiske revolution eksporteres til hele verden. Det er en åben krigserklæring mod ikke-islamiske regeringsformer verden over, skriver Henrik Ræder Clausen.

Kommentar af Henrik Ræder Clausen, webudvikler og medlem af Nye Borgerlige

Det amerikanske angreb på general Qassim Soleimani, leder af den iranske Al-Quds milits siden 1998, er endnu en træfning i en meget lang krig. En krig, der blev erklæret d. 24. oktober 1979, bekræftet ved folkeafstemning 15. november 1979, og igen d. 28. juli 1989.

Krigserklæringen blev udstedt af Den Islamiske Republik Iran, og er indskrevet i forordet til landets forfatning. En engelsk oversættelse af forfatningen kan læses på Constitution Project. På side 5 i oversættelsen står der:

“[…] Forfatningen giver det nødvendige grundlag for at sikre Revolutionens videreførelsen, hjemme som i udlandet. Specielt i forhold til udvikling af internationale relationer søger Forfatningen at arbejde med andre islamiske og folkelige bevægelser for at bane vej for at danne et enkelt verdenssamfund (jfr. koranverset 21:92: ”Sandelig, dette er jeres fællesskab – ét fællesskab. Og Jeg er jeres Herre – tjen derfor Mig alene.”), og at sikre den fortsatte kamp for at befri alle berøvede og undertrykte folk verden over.”

Det er en åben krigserklæring mod ikke-islamiske regeringsformer verden over. Målet er at erstatte dem alle med islamisk styre, og dermed indføre et samfund i stil med det, der har udviklet sig i Iran over de seneste fyrre år. Den iranske hærs centrale rolle i at eksportere revolutionen fastslås på side 7:

Henrik Ræder Clausen, webudvikler og medlem af Nye Borgerlige

En Ideologisk Hær

“[…] Den iranske hær og Revolutionsgarden skal organiseres med dette mål for øje. De har ikke blot ansvaret for at bevogte og bevare landets grænser, men også for at opfylde den ideologiske mission at udføre Jihad på Allahs vej; dvs. at udbrede Allahs lov overalt i verden (jfr. koranverset 8:60: ”Udrust mod dem så stor en styrke og så stort kavaleri som I magter, for dermed at afskrække Allâhs fjende og jeres fjende, og andre ud over dem”).”

Bemærk særligt ordet ’afskrække’ – det er en formildende oversættelse af det engelske ”[…] by which you may terrify the enemy of Allah and your enemy […]”. Det gør Irans hær, Hizbollah og beslægtede organisationer til terrorbevægelser. Ikke ifølge vores vurderinger, ifølge Irans egen forfatning. Derfor kan vi bruge ethvert middel til at beskytte os mod dem, herunder love mod terrorisme og militære midler.

Så når USA slår til mod lederen af Al-Quds (en afdeling af Revolutionsgarden), er det fuldt ud legitimt, alene på grund af Revolutionsgardens erklærede formål. Dertil kommer at Al-Quds, ifølge amerikanske kilder, var godt i gang med at forberede nye angreb mod amerikanske mål i Mellemøsten.

Hvad sker der nu?

Iran reagerer som forventet med vrede og trusler om hævn. Landet vil formodentlig aktivere de terrorbevægelser, de har kontrol over, for at foretage sig noget blodigt og skræmmende. Det bedste, der kan ske, er at intet sker. Det vil få mullaherne i Teheran til at fremstå magtesløse, uden evne til at slå igen, selv når en af deres mest kendte terrorister bliver elimineret.

Det er en opgave for vores politi og efterretningstjenester, og som vi har set i flere tilfælde, er det ret effektivt. Selv USA, der som bekendt ikke bryder sig meget om Rusland, hjalp for nylig russerne med at forhindre et stort terrorangreb.

Den sværeste opgave for den amerikanske regering bliver at formidle, at angrebet var legitimt. Her kan vi forvente, at Iran prøver alle mulige numre for at dække over, at det var en aktiv terrorist, der blev eksistenselimineret i Irak. En klar forståelse af Den Islamiske Republik Iran og dens ideologi er vigtige forudsætninger for at forstå, at angrebet på lederen af Al-Quds var fuldt ud berettiget.

Endnu et slag i en lang krig

Den aktuelle krise er blot en af mange, vi har haft i forbindelse med Iran siden den islamiske revolution i 1979. Det er et enkelt slag i en langstrakt krig, og et slag, vi har gode udsigter til at vinde, for Iran er økonomisk set i en svag position.

Da USAs foregående præsident Barack Hussein Obama udbetalte indefrosne iranske indeståender kontant, gik en stor del af kontanterne til de iransk-støttede terrororganisationer omkring Israel og andre steder. Det er dyrt at udstyre og drive militære organisationer. Pengene er nu brugt, uden at det er kommet den iranske befolkning til gode, og det kan mærkes i landet.

I løbet af 2019 var der omfattende folkelige protester mod regimets økonomiske politik, med paroler som ”Død over diktatoren”, ”Vi vil have Shahen tilbage”, ”Vi har ingen penge, ingen benzin, Palæstina kan gå ad helvede til”. Mod slutningen af året blev protesterne knust af Revolutionsgarden, med et formodet dødstal omkring 1500.

Hvordan løser vi Problemet Iran?

Vi har haft over 40 år med forvirring, kriser og terror omkring Problemet Iran. Især den meget omtalte atomaftale, der aldrig blev underskrevet, har været anledning til mange misforståelser. For hvorfor skulle det relativt tilbagestående land Iran dog være interesseret i at udvikle atomvåben? Med den rette forståelse af Republikken Iran og dens ideologi islam er svaret klart: Atomvåben skulle fremme en islamisk verdensrevolution.

Så over de konkrete detaljer, angreb og hævnangreb, må vi sætte et overordnet mål: For at Iran igen kan blive en accepteret partner i det internationale samfund, må vi kræve af Republikken Iran:

  • At den fjerner alle fjendtlige passager fra sin forfatning.
  • At den standser enhver form for støtte til undergravende organisationer
  • At den aktivt samarbejder med andre lande om at standse terroristerne.

Det er også vigtigt at gøre det klart overfor det iranske folk, at det arbejde ikke er rettet mod dem, men mod det regime, der har ført til 40 års undertrykkelse og armod. Vores fælles interesse med det iranske folk er, at Irans regering ikke spilder ressourcer på en verdensrevolution, men derimod investerer i sit eget land. Til gavn for fred, internationale relationer og iranerne selv.

Udvalgte kilder:

https://www.foxnews.com/media/sean-hannity-on-iranian-generals-death-a-huge-victory-and-total-leadership-by-the-president

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11855318/en-krigserklaering-venstre-og-konservative-frygter-irans-brutale-haevn-for-usas-drab/

Koranen på dansk: http://sunna.dk/koranen

Irans islamiske forfatning: https://www.constituteproject.org/constitution/Iran_1989.pdf?lang=en

Iransk beskrivelse af Den Islamiske Republik: https://da.irancultura.it/iran/iranpolitica/

Økonomisk krise og uro i 2019: https://en.wikipedia.org/wiki/2019_Iranian_protests

Artiklen har tidligere været udgivet på folkestyre.nu.

Kommentarer