Irma samler Danmarks mest markante madfolk på messe i Forum

14. og 15. april inviterer Irma københavnerne til stor madmesse med kendte navne, møde med menneskene bag varerne og masser af smagsprøver

Irmas kunder får den 14. og 15. april en unik mulighed for at møde nogle af tidens mest markante personer inden for dansk gastronomi, fødevareproduktion og ansvarlighed.

I Forum holder Irma nemlig for 4. år i træk messen Mad & Glæde, der siden 2015 er vokset og er blevet en tradition for både børnefamilier og madnørder.

”For os i Irma er det en inspirerende måde at møde vores kunder på, for vores leverandører er det nyttigt at få den direkte dialog og for kunderne er messen et overflødighedshorn af oplevelser og inspiration,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.

På messen i år kan man bl.a. møde:

Mette Blomsterberg, der inviterer indenfor i sit søde univers

Claus Meyer, der introducerer fire helt nye, innovative fødevareentreprenører, der hver for sig er med til at sætte nye dagsordener

Adam Aamann, der giver inspiration til mere velsmag med mere grønt

Timm Vladimir, der viser forskellige former for tilberedning af fisk

Rasmus Munk, Alchemist, der viser hvordan han arbejder med smag, teksturer og molekylære teknikker, når han fremtryller retter fra Alchemists 45-retters menu.

Mette Lykke, grundlægger af Too Good To Go, der fortæller om hendes globale kamp mod madspil.

LÆS OGSÅ:  Udlændinge vælger 88-årig kvinde som offer

Derudover kan man møde over 90 af Irmas udvalgte leverandører, der alle står klar til at servere  smagsprøver. Her kan få historien bag sine favoritvarer fra Irma og tale direkte med producenterne.

En hel etage er helliget udstillere med gratis smagsprøver på vin – og inspiration til hjemmebaren. Her kan man også besøge Østers- og Champagnebaren, og Vin & Tapas-baren.

Desuden kan man købe billet til vinsmagninger – lørdag er allerede udsolgt.

Der er workshops for både store og små, hvor man selv kan få fingrene i bolledejen og bage foccacia, har mulighed for at dyppe sin egent pind-is, deltage i konkurrencer og meget mere. https://irma.dk/kampagner/%C3%A5rets-messe-madglaede-2018/workshops-paa-messen-2018

For børnene er der masser af aktiviteter, hvor de kan f.eks. lave mad med Go Cook by Irma, opleve Gorm Wisweh dyste på pizza-bagning med kendt Youtuber og blive fotograferet som Irma-pige.

Billetten koster 125 kr. i forsalg og 150 kr. ved døren. Børn under 13 år har gratis adgang.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)