Islamiseringen æder sig ind på det danske samfund

Den enorme muslimske indvandring har ændret Danmark på fundamental vis. Islamiseringen har – bid for bid – ædt sig ind på vores samfund. Muslimske kulturelle normer har forandret mange områder i landet og sætter danske normer og værdier sættes under pres i foreninger og institutioner, skriver Marie Krarup (DF) i Jyllands-Posten.

Muslimske krav mødes med et overbærende skuldertræk fra slappe politikere, Mange danske politikere er i vildrede om, hvordan islams rolle og de dertilhørende problemer i Danmark skal håndteres fra politisk hold.

En stor del af venstrefløjen og centrum-venstre anerkender slet ikke, at der er særskilte udfordringer med islams tilstedeværelse i Danmark. Mange liberale deler venstrefløjens præmis ved at fokusere udelukkende på, at de ikke-vestlige skal ud på arbejdsmarkedet.

Utopisterne i Nye Borgerlige og Stram Kurs tror, at vi kan få sparket islam ud af Danmark. Det kommer desværre ikke til at ske – vi kan standse den fremadrettede muslimske indvandring, men de hundredtusindvis af herboende muslimer i landet vil for størstedelens vedkommende være her resten af livet.