Med sin kampagne mod islamisering går Kristian Thulesen Dahl (DF) i struben på Ellemann. Thulesen vil nemlig ikke støtte Ellemann som statsministerkandidat, hvis han indleder et tæt parløb med de Radikale, lyder den seneste analyse i Berlingske.
Vil Ellemann overleve? Spændingen er ikke til at holde ud. Dansk politik er som en dramaserie på TV. Hver dag er der nye afsnit med vindere og tabere, helt og skurke, der går i struben på hinanden. Serien, der drives frem af strid, konflikter og personer, er nøje iscenesat. Partierne og politikerne konkurrerer på liv og død ved at skræddersy deres indhold efter det, vælgerne vil have.
Og det, 87,7 pct. (ifølge den seneste Megafon-måling) af de danske vælgere vil have, er en lempelig udlændingepolitik. Der må gerne strammes, men ikke for meget, og uden at udfordre de indgåede internationale konventioner, FN, EU-systemet og Merkel.
Lad os gøre status for hovedtendenserne i dansk udlændingepolitik.
87,7 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier, hvis agenda er at øge den muslimske befolkningsandel i Danmark. Asylansøgere bliver ved med at strømme til, fordi økonomiske migranter, der krydser flere sikre lande, inden de når frem til den danske grænse, får lov til at ansøge om asyl i Danmark. I 2017 fik 2.199 personer permanent ophold i Danmark. I 2018 steg tallet til 2.538. I 2015 var der ca. 264.000 muslimer i Danmark. Under Venstres, Konservatives, Liberal Alliances og DF’s ”stramme” udlændingepolitik er andelen af muslimer vokset til 320.000, en stigning på 21 pct. Fremskrives udviklingen baseret på de seneste fem års gennemsnit, vil der være ca. 550.000 muslimer i Danmark i 2040, dvs. en stigning på mellem 52-66 pct. i forhold til i dag.
87,7 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier, hvis agenda er at sikre, at familiesammenføringerne fortsætter. De 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970’erne, blev som bekendt til 62.000 tyrkere pr. 1. jan. 2017. Det totale antal familiesammenførte i 2018 var 4.600. Går det, som det plejer at gå, må vi forvente, at om 30-40 år er de 4.600 familiesammenførte blevet til 30.000-40.000 indvandrere og efterkommere. De fleste på livsvarig offentlig forsørgelse.
87,7 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier, hvis agenda er at give afviste asylansøgere lov til at blive i Danmark. Tesfayes nye Hjemrejsestyrelse skal ”mandsopdække” afviste asylansøgere, til de frivilligt forlader Danmark. Mærk ordet ”frivilligt”. Virkeligheden er, at det i praksis er umuligt for danske myndigheder at sende afviste asylansøgere hjem, fordi det enten er i strid med internationale konventioner eller fordi Danmark mangler hjemsendelsesaftaler med konkrete lande. I 2018 har Danmark kun hjemsendt 576 asylansøgere. Pr. 2. juni 2020 opholdt 1.088 afviste asylansøgere sig i Danmark. De udrejser ikke frivilligt.
Finansministeriets fremskrivning til år 2100 viser, at ikke-vestlige (dvs. fortrinsvis muslimske) indvandrere og efterkommere vil medføre en varig nettoudgift for de offentlige finanser på 33 mia. kr. årligt frem 80 år frem. 87,7 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier, hvis agenda er at fortsætte overførselsindkomster til muslimske indvandrere i stedet for at tvinge dem til at forsørge sig selv. Det betyder, at i alt 2.640 mia. kr. over de næste 80 år vil gå til det muslimske mindretal, og ikke til danskernes velfærd.
87,7 pct. af vælgerne stemmer på de indvandrervenlige partier, som afviser, at den fremadskridende islamisering af det danske samfund er et problem. Danmark islamiseres som bekendt langsomt, men støt. Grænserne flyttes stille og roligt. Der bliver gjort mere og mere plads til muslimske normer, krav og ønsker. Danskerne tilpasser sig for at imødekomme muslimsk levevis. Antallet af moskeer i Danmark er steget til 161 i 2017. I 2006 var der 115, altså er der tale om en stigning på 40 pct.
Kendsgerningerne og tallene taler deres tydelige sprog. Islam går sin sejrsgang i Danmark, fordi 87,7 pct. af vælgerne stemmer på de folketingspartier, der står som garant for, at den muslimske indvandring og den deraf følgende etniske forandring af Danmark vil fortsætte de næste mange årtier med vidtgående konsekvenser for kultur, samfund, økonomi og landets sammenhængskraft.
André Rossmann