Hvis ikke uforfærdede missionsmunke som Ansgar havde overtalt kongemagten til at forlade ASA-troen og gøre danerne kristne, havde vi nok stadigvæk tilbedt Odin og Freja. Hvis ikke modige reformatorer som Martin Luther og vores egen Hans Tavsen havde saboteret den katolske kirkes udbytning af de kristne befolkninger, ville vi stadig anråbe Jomfru Maria og hundredvis af helgener. Og hvis ikke et underkuet borgerskab havde stormet Bastillen i 1789 og knust kongemagtens uhellige alliance med kirken, havde vi fortsat levet under enevælden og ikke i en demokratisk retsstat. Historien har således lært os at et konstruktivt oprør kan være nødvendigt for at befri os fra tvang og lænker.
Det ser ud til, at en ny frihedsmission kan være påkrævet, da frihed og folkestyre er under massivt angreb fra den islamiske verden, desværre støttet hel- og halvhjertet af vestlige politikere, som nu også tæller vores egen udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke besidder nogen huller i sin uvidenhed om islam. Lars Løkke vil ikke indse, at islam ikke kun er en religion, men først og fremmest et forstenet samfundssystem, der iklædt religiøse gevandter styrer muslimens liv fra morgen til aften; fra vugge til grav. Politisk, kulturelt og religiøst. En totalitær styreform, der ikke har ændret sig siden Gorm den Gamle var konge i Danmark. De vestlige demokratier valgte i mange år at se tavse til, når de islamiske lande tyranniserede. deres befolkninger i Allahs navn. Kvinder i islam anses for undermennesker, ligeså jøder, kristne og alle andre ikke-troende, som ifølge koranen er uværdige til at leve i et muslimsk samfund. Banale tyverier straffes med afhugning af hænder, utro kvinder stenes, og sex uden for ægteskab koster blodige piskestraffe. Men sådan er Allahs lov nu engang, og så længe den ikke søges praktiseret i vores vestlige demokratier, har vi valgt ikke at blande os i islams grusomheder.
Den fredelige sameksistens sluttede dog brat i 1979, da ayatollah Khomeini overtog magten i Iran. Khomeini forpligtede den nye islamiske stat til at udslette Israel og gøre shia-islam til verdens dominerende samfundssystem og tro. Dette mål skulle opnås ved at nedkæmpe de vestlige demokratier, sunni-islam og alle vantro samfund. Khomeinis omfattende krig mod de vestlige værdier bredte sig som en steppebrand i de islamiske samfund – også de sunni-muslimske, der alle søgte tilbage til profetens ortodokse og rette lære. Resultaterne lod ikke vente længe på sig. Siden år 2000 har der i gennemsnit været omkring 2000 Allah-hu Akbar-terrorhandlinger om året med 40.000 ofre, heraf 20.000 dødsofre. 95 procent af alle attentaterne omfatter shia-muslimer, der i moskéer, på markedspladser, i skoler eller på hoteller dræber sunni-muslimer. Og omvendt. Vi i de vestlige lande har dog også fået Allahs vrede at mærke. Mange hundrede uskyldige mennesker er blevet dræbt og lemlæstet ved attentaterne i Madrid, London, Nice, Berlin og Paris. Terroren indledes altid med høje råb: ”Allah-hu Akbar (Allah er størst). Terroren er viet til Allah.
Uanset hvor meget blod der flyder i islams navn, nægter de vestlige politikere – ligesom Lars Løkke – at anerkende islam som en politisk bevægelse og ideologi. Det er den vedtagne sandhed, at islam er fredens og kærlighedens religion uden forbindelse til terror og massemord. Disse ugerninger begås – stadig ifølge Lars Løkke & Co – af ’mørkets kræfter’, af ensomme ulve, psykisk syge og af stakler, der er forstødt af de kyniske vestlige samfund. Denne selvvalgte vrangforestilling dominerer de demokratiske landes forhold til islams omfattende terror, som aldrig forbindes med islamisk politik til trods for, at bevægelsens ledere aldrig har lagt skjul på, at i islam er politik og religion uadskillelige, fordi begge grene er indstiftet af Allah himself.
Når Lars Løkke nu på regeringens og Danmarks vegne fordømmer afbrændingerne af koranen, er det naturligvis med henvisning til at ”det er en skændig handling at krænke andres religion”. Løkke fordømmer ”den slags dumheder, som en lille håndfuld enkeltpersoner laver”. Ikke et ord om islams undertrykkelse af sine minoriteter og flammende had mod vestlige demokratier og retsstater, som for vores vedkommende betyder, at PET befinder sig i det røde felt alle døgnets timer, på vagt mod en islamisk terrorbølge, der aldrig sover. Lars Løkke har også valgt at se bort fra FN’s og IOC’s (islams internationale samarbejdsorganisation) globale kampagne for at forbyde enhver kritik af islam. Ikke bare religionen, men også den politiske ideologi, som ifølge Lars Løkke ikke eksisterer. Hvis kampagnen lykkes, vil det blive ulovligt at kritisere også islamiske straffemetoder med at smide homoseksuelle ud fra hustagene og henrettelser af frafaldne muslimer. I islams perspektiv er disse umenneskelige hævnakter lige så meget en del af religionen som af den politiske ideologi. En protest mod islams sadistiske strafferet er dermed islamofobi og derfor forbudt.
Koranafbrændingerne er ganske vist ikke den mest elegante protestmetode, men aktionerne skal ses som en desperat modaktion, der sigter mod at skabe forståelse for, at vi er i gang med at glide ind i et internationalt konsensussamfund, hvor krænkelser ikke tolereres. Vinderen bliver den mest krænkelsesparate, som er islam, der som bekendt ikke finder sig i noget som helst. Koranaktionerne er et nødskrig mod en stigende vestlig accept af en styret ytringsfrihed, der forhindrer retsstatens og demokratiets kamp mod islams intolerance, grusomhed og grænseløse had til frihed og folkestyre. Lars Løkke har altid været ferm til tilpasningens kunst og har også denne gang valgt at slå sine egne og Danmarks pjalter sammen med islamiske tyranner og terrorister. Allahs stormtropper kan glæde sig over at se lyset fra ytringscensuren for enden af islams mørke tunnel.