Efter at have afvist den amerikanske præsident, Donald Trumps, nylig fremlagte plan til fred i Mellemøsten, “Fred til Velstand,” som en “sammensværgelse” imod palæstinenserne, forsøger Det Palæstinensiske Selvstyre nu at overbevise den israelske offentlighed om, at de “stadig” er interesseret i at opnå fred med Israel.
Tidligere på måneden havde selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, kundgjort, at han ville afbryde alle forbindelser til Israel og USA, herunder sikkerhedssamarbejdet, i en protest mod Trumps plan, som han fordømte som “århundredets lussing.”
“Vi fortæller jer,” sagde Abbas til de arabiske udenrigsministre under hastemødet i Cairo, “at der ikke vil eksistere nogen forbindelser til Israel og USA, herunder sikkerhedssamarbejde.”
Abbas har fremsat lignende trusler gennem de seneste tre år – hvilket formodentlig er grunden til, at palæstinenserne for længst er ophørt med at tage hans trusler alvorligt.
Selv journalister, som dækker palæstinensiske forhold, har gjort nar ad Abbas’ gentagne, tomme trusler. “Sidste gang Abbas ‘afbrød sikkerhedssamarbejdet’ med Israel i 2017,” tweetede AFP-journalisten Joe Dyke, “udtalte lederen af det palæstinensiske politi senere, at man havde bibeholdt 95 procent af samarbejdet, men bare ikke offentliggjort dette.”
Trods Abbas’ trusler sagde hans talsmand, Nabil Abu Rudaineh, til nogle israelske journalister i Ramallah den 16. februar, at sikkerhedskoordinationen med Israel vil fortsætte. Han advarede dog om, at sikkerhedskoordinationen mellem palæstinenserne og Israel “ikke vil fortsætte for evigt.”
Derefter gik han endnu længere, idet han forsikrede de israelske journalister om, at selvstyret var “parat til at underskrive en fredsaftale inden for to uger, hvis den israelske regering gik med til dannelsen af en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad.”
Disse bemærknniger var selvfølgelig udelukkende beregnet på den israelske offentlighed: de står i skarp kontrast til udtalelser fra Abbas og ledende selvstyrefolk – herunder Abu Rudaineh selv – om, at den isralske regering og dens premierminister ikke er partnere for fred. “Netanyahu,” sagde premierminister Mohammed Shtayyeh i juli 2019, “er ingen partner for fred.”
Det er lykkedes Abbas og hans embedsfolk at forvirre palæstinenserne godt og grundigt. På arabisk fortæller de deres befolkning, at de har besluttet at afskære alle forbindelser til Israel og USA. På engelsk fortæller Abbas’ talsmand israelske journalister, at sikkerhedskoordineringen med Israel fortsætter. På arabisk fortæller palæstinensiske ledere deres befolkning, hvor forfærdelig Netanyahus regering er og at den er “ansvarlig for at have saboteret fredsprocessen.”
Som om disse løgne ikke var nok, så har de selv samme ledere, som nu fortæller den israelske offentlighed, hvor ivrige de er efter at slutte fred, opfordret palæstinenserne til at gå ud i gaderne og afbrænde israelske og amerikanske flag samt fotografier af Trump og Netanyahu for at bekæmpe planen.
Gennem de seneste dage har selvstyret også tilladt tusindvis af medlemmer af Hizb-ut-Tahrir (“Befrielsespartiet”) – en pan-islamistisk organisation, der beskriver sin ideologi som værende islam og sit udtrykkeligt mål at være gendannelsen af det islamiske kalifat – at arrangere massedemonstrationer på Vestbredden imod Israel og USA. Det er næppe nødvendigt at påpege, at Hizb-ut-Tahrir ikke anerkender Israels ret til at eksistere.
Under en af demonstrationerne i byen Hebron på Vestbredden, råbte Hizb-ut-Tahrir-tilhængerne slagord, som opfordrede muslimske hære til at “befri hele Palæstina, fra Middelhavet til Jordanfloden” – hvilket vil sige hver eneste centimeter af Israel.
Ved lignende demonstrationer, arrangeret af Hizb-ut-Tahrir i byerne Jenin og Ramallah på Vestbredden, råbte medlemmer af den islamistiske organisation slagord som “Landet Palæstina er islamisk og tilhører udelukkende muslimerne.” Desuden svor demonstranterne, at “Palæstinas folk opgiver ikke deres ret til Haifa og Akko” – byer som officielt er beliggende i det nordlige Israel. På en plakat båret af demonstranterne stod der: “Forhandlinger og fredsproces [med Israel] er forræderi.”
I perioder forbyder selvstyreledelsen Hizb-ut-Tahrir at afholde massemøder på Vestbredden. Men de seneste demonstrationer kunne ikke have fundet sted uden godkendelse fra Abbas, hvis sikkerhedsstyrker ikke gjorde noget forsøg på at standse dem.
Når Hizb-ut-Tahrir siger, at forhandlinger og fredsproces med Israel er forræderi, er disse ord rettet direkte mod Abbas og selvstyreledelsen. Når Hizb-ut-Tahrir siger, at de ønsker, at muslimske hære skal befri hele Palæstina, opfordrer organisationen i virkeligheden muslimer til at marchere mod Israel, dræbe jøder og udslette staten.
Abu Rudainehs udtalelse om, at selvstyret vil være parat til at underskrive en fredsaftale med Israel inden for to uger, er ikke den form for retorik, Hizb-ut-Tahrir ønsker at høre. For Hizb-ut-Tahrir er palæstinensere som Abu Rudaineh forrædere: de taler om fred med det Israel, som islamisterne søger at udradere.
Men hvorfor tillader selvstyreledelsen så Hizb-ut-Tahrir at arrangere den slags giftige protester på gaderne i palæstinensiske byer?
Sandsynligvis fordi selvstyrelederne er bange for islamisterne. Abu Rudaineh undlod tilsyneladende at fortælle de israelske journalister, at han havde beværtet Hizb-ut-Tahrir og bakket op om dens agenda. Efter at tusindvis af islamister har fået grønt lys fra selvstyreledelsen til at råbe slagord, der opfordrer muslimer til at angribe Israel, foretrækker samme ledelse åbenbart at holde lav profil.
Hizb-ut-Tahrir, som fortsat opererer inden for selvstyret på Vestbredden, fortjener i det mindste ros for sin ærlighed: Bevægelsen ønsker åbenlyst at erstatte Israel med et islamisk kalifat. I slutningen af januar, efter at Trump havde fremlagt sin fredsplan, fordømte organisationen ham (uretmæssigt) som “en jøde, der tilraner sig Palæstina endnu mere end jøderne selv.” (Præsident Trump er presbyteriansk kristen.)
En erklæring udstedt af Hizb-ut-Tahrir – med overskriften “Oh muslimer! Endnu mere, oh muslimske hære! Vi ønsker at se jer marchere fremad. Jeres fjende, Trump, har blottet sine tænder, så knus dem med jeres sværd” – fordømte også kraftigt “forræderiet blandt herskerne i muslimske lande.” Dette er en direkte opfordring til muslimer om at føre krig imod USA og dræbe muslimske ledere, der beskyldes for at forråde islam.
“Herskerne” inkluderer utvivlsomt Abbas og selvstyrelederne, som bliver ved med at snakke om fredsproces med Israel – men aldrig nogensinde følger det op i handling.
Erklæringen, sammen med endnu flere tandbemærkninger, fortsatte:
“Trump har blottet sine tænder, udformet sin kriminelle aftale for at støtte den jødiske enhed og konsolidere dens greb om hele Palæstina… Denne kriminalitet bør besvares ved at smadre Trumps tænder, eliminere den monstrøse jødiske enhed, tilbageføre hele Palæstina til islams lande… Reaktionen på Trumps aftale skal derfor ikke ske på de nuværende herskeres måde…. Reaktionen skal heller ikke ske alene ved at råbe slagord, uanset hvor glødende disse måtte være, for muslimers råb er beregnet for soldater, som marcherer fremad mod jihad…. I stedet skal reaktionen komme fra stater, som sender deres hære ud for at rykke den jødiske enhed op med rode, eftersom jøderne har tilranet sig Palæstina og skabt en stat til sig selv, støttet af samarbejde og forræderi fra herskerne i de muslimske lande.”
Skønt Hizb-ut-Tahrirs ideologi kan lyde temmelig ugæstfri, deles den af Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og adskillige andre palæstinensiske terrorgrupper – især med hensyn til målet om at udradere Israel.
Ved fortsat at ophidse deres befolkning imod Israel og USA, dag ind og dag ud, fører Abbas, Abu Rudaineh og andre selvstyrefolk endnu flere palæstinensere direkte i de åbne, imødekommende arme fra Hizb-ut-Tahrir samt Irans stedfortrædere, Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad. Ved at tillade tusindvis af islamister at opfordre til Israels udslettelse i gaderne i byer på Vestbredden, graver selvstyrelederne tillige deres egen grav: De selv samme mennesker, som de ophidser imod Israel og USA, vil dræbe disse ledere, ikke blot for at have forbindelser til israelere og amerikanere, men tillige for at være for “moderate.”
Endelig vil de, ved at fremsætte modstridende påstande til deres egen befolkning, sådan som de plejer, miste den sidste rest af troværdighed, de endnu måtte have blandt palæstinenserne.
Bassam Tawil er bosiddende i Mellemøsten.