Den danske kollaboratør-regering vil nu gøre det strafbart at afbrænde Koraner foran ambassader. Og i den forbindelse meddeler generalsekretæren for OIC, Organisationen for Islamisk Samarbejde, Hussain Ibrahim Taha, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ringede i går. Skal vi gætte på, at det var for at forsikre præmie-muhamedaneren om, at han snart vil sætte Rasmus Paludan og andre opsætsige på plads?
I tidsrummet 1940-1943 havde vi en regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I dag har vi en regering, der tager mod ordrer fra OIC. De behøver blot at true, så ringer Lars Løkke og lover bod og bedring, mens han undskylder højt og lavt for, at vi hidtil har haft ytringsfrihed. Det skal ikke gentage sig, lover han. Mette Frederiksen siger ikke noget, men lader den lille kollaboratør køre løbet.
OIC vil bilde os ind, at statscheferne i de 57 muhamedanske medlemslande er ved at gå ud deres onde skin af raseri over Rasmus Paludans adfærd. Det er selvfølgelig løgn. De ser tvært imod koranafbrændingerne som en kærkommen anledning til at intimidere den engang frie verden, og det ser ud til at lykkes over al måde.
Det næste bliver, at de vil udnytte Koran-successen til at stille nye krav. Det kan f.eks. blive, at Danmark indfører forbud mod islamkritik, at staten påtager sig at betale for opførelsen af nye stormoskeer, at den giver statsstøtte til islamiske partier, eller at Folketinget accepterer at blive ”vejledt” af et vogternes råd sammensat af de ledende imamer, som skal godkende al lovgivning.
Det er bare at sige frem. Lars Løkke lystrer.