Israel angriber militære mål i Syrien

Israelske kampfly og angrebshelikoptere har mandag udført luftangreb mod flere militære mål i Syrien. Det oplyser det israelske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ifølge det israelske militær er angrebene gengældelse for et forsøg fra en “fjendtlig styrke” på at placere sprængstoffer nær grænsen mellem de to lande.

Det israelske forsvar oplyser, at det holder styret i Syrien ansvarlig for “alle aktiviteter på syrisk jord og vil fortsætte med at agere beslutsomt over for ethvert brud på Israels suverænitet”. Syriske observationsposter, antiluftskytsstillinger og kommando- og kontrolbaser er blandt de mål, som blev angrebet. Læs mere her.