Det israelske militær (IDF) overvejer et angreb på Irans atomfaciliteter i kølvandet på, at Irans allierede i Mellemøsten er svækket, og Assad-styret er fortid i Syrien. IDF tror, at Iran vil skrue op for dets atomprogram og fremskynde udviklingen af atomvåben som et modsvar til, at landet er blevet stadigt mere isoleret efter Assads fald og Israels krig mod Hizbollah i Libanon.