Under halvdelen af danskerne er uenige i, at muslimske indvandrere skal smides ud af Danmark. Debattør og medlem af Dansk Folkeparti Nicolai Sennels er blandt dem, der ønsker antallet så tæt på 0 som muligt.
Kommentar af Nicolai Sennels
Det gik nok ikke helt, som redaktørerne på Mandag Morgen havde forestillet sig. Avisen havde betalt det anerkendte YouGov for at undersøge, hvor mange danskere, der er enige i udsagnet: “Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet”.
Til stor overraskelse for mange, herunder mig selv, er 28 procent af danskerne ifølge undersøgelsen, enige i dette.
Jeg erklærer uden at rødme: Jeg er blandt de 28 procent.
Mange er usikre
Faktisk var under halvdelen af danskerne – kun 45 procent – uenige i udsagnet. 26 procent har ifølge undersøgelsen ikke besluttet sig.
39 procent mener ifølge undersøgelsen, at arbejdsløse indvandrere skal smides ud. Med andre ord: 4 ud af 10 danskere mener, at arbejdsløse muslimske indvandrere skal udvises. Enig.
Jeg tør godt vædde på, at andelen af danskere, som ønsker at smide muslimerne ud, vil stige de næste mange år. Partier og politikere, der åbent taler for at opsige muslimers opholdsgrundlag, vil uden tvivl gå frem ved de kommende valg.
Det skyldes ikke, at danskerne vil blive mere “racistiske” eller “islamofobiske”. Nej, det skyldes den måde, muslimer opfører sig på og deres brutale, hadske religion. Det er ikke vores skyld, at de opfører sig, som de gør, og dermed udtømmer vores gæstfrihed.
Mange kan smides ud nu
Sagen er, at rigtig mange muslimer i Danmark kan smides ud, uden at vi bryder Grundloven. Det eneste det kræver, er politisk flertal.
Udlændinge og efterkommere med opholdstilladelse og tildelt dansk statsborgerskab kan alle få annulleret deres opholdsgrundlag med et pennestrøg.
Jeg tror endda, at mange vil være enige med mig i, at vi allerede har arbejdet nok for de ofte kriminelle og uduelige muslimer, så vi ikke engang skal betale deres billet ud af landet.
En national katastrofe
Muslimsk indvandring til Danmark har været en national katastrofe. Vi skal tilbage til 2. Verdenskrig for at finde noget, der kan konkurrere i død og ødelæggelse.
Det gode er, at det er en katastrofe, vi endnu kan rette op på. I modsætning til Sverige er problemerne endnu ikke vokset sig større end vores kapacitet til at stoppe dem.
Vi har tilstrækkeligt med bevæbnede statsansatte til at håndtere de uroligheder, der uden tvivl vil opstå, når hjemsendelserne begynder for alvor.
Sådan kommer vi af med resten
Dem vi ikke inden for Grundlovens ramme kan udvise, skal fordrives. Det kan vi ved at gøre det praktisk umuligt for dem at udøve deres krigeriske religion: Forbud mod halal, tørklæder og udbredelse af sharia; lukning af moskeer og muslimske skoler; ophævelse af religiøse særhensyn; stop for udenlandske donationer og prædikanter til islamiske foreninger, osv.
Derudover skal manglende integration gøres så praktisk og økonomisk utiltrækkende, at det eneste tiltrækkende valg for dem, der ikke vil eller kan, er udrejse.
Er det for tidligt?
Alt det ovenstående så jeg gerne gennemført i morgen. Og dog… for jeg har et lille “og dog”: Hvis vi løser problemet for hurtigt, vil der kun gå få øjeblikke, førend politisk korrekte vælgere skaffer os selvsamme katastrofe på halsen igen.
Vi homo sapiens er desværre sat sådan sammen psykologisk, at vi ikke vil høre. Vi skal føle, førend vi rigtigt forstår alvoren.
Det kommer vi så også til, for mens danskerne får under 2,1 børn, får ikke-vestlige indvandrere og efterkommere over dette demografiske nøgletal. Problemerne vil brede sig med matematisk sikkerhed, indtil et flertal har følt dem på egen krop.
Så er der kun tilbage at håbe, at folk ikke går i panik og i vrede og hævntørst vælger den næste Hitler.
For sådan virker den menneskelige psykologi også: Når vi har underreageret på et problem for længe, har vi en tendens til at overreagere.
Og dette er min næststørste bekymring.