Jeg forlader mødesal og afstemning 

I de seneste år, har det på Københavns Rådhus, været meget svært at se forskel på Det Radikale Venstres og Enhedslistens politik. Det gælder også spørgsmålet om de radikales slagnummer, om “humanisme og bekæmpelse af racisme”.

Problemet er bare, at Det Radikale Venstre fører den stik modsatte politik af, hvad de forsøger at bilde vælgerne ind. På næste møde (18/9) i Borgerrepræsentationen, vil de radikale foreslå, “at indlede det førstkommende møde i Borgerrepræsentationen med et minuts stilhed for at mindes de civile ofre i Gaza”.

Her forud for kommunalvalget, mener de blodrøde, radikale politikere, at man skal have “en værdig, fælles markering af sorg og solidaritet på tværs af holdninger og baggrunde”.

Umiddelbart kan tanken om medfølelse virke sympatisk, men det skal ses i lyset af, at netop Det Radikale Venstre, siden Hamas overgrebet på Israel den 7. oktober 2023, har gjort alt for at forhindre, at de israelsk-jødiske ofre for massakren, på samme måde blev mindet.

 For Det Radikale Venstre på Rådhuset, “er medfølelse med civile ofre”, ikke indbefattet israelere og jøder. Hvad pokker er det dog for en slags humanisme som de radikale står for ? Og ærlig talt, gælder deres påståede kamp mod racisme, mon udelukkende for dem man politisk holder af ?

Det Radikale Venstres forslag, drejer sig om at score palæstinensiske stemmer til kommunalvalget. Men, det drejer sig også om at lægge en kraftig og diskriminerende afstand til jøder og Israel.

Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF var sammen med alle andre i Borgerrepræsentationen, med til at beslutte, ukrainsk flagning på Rådhuset efter Ruslands og Putins angreb mod Ukraine.

Men, de fire nævnte partier, ville ikke gå med til israelsk flagning, efter Hamas overfaldet og drab på over 1200 israelere på en enkelt dag.

Hvis Borgerrepræsentationen skulle beslutte kun at mindes ofre fra den part, som et politisk parti holder med, så vil jeg sige det helt klart, at det drejer sig om udenrigspolitik og valg. Det har ikke en dyt med humanisme at gøre. Tværtimod.

Man kunne godt fristes til at betegne beslutningen racistisk, når man igen og igen ikke vil mindes de jødiske ofre.

Og som en logisk konsekvens, vil jeg, protestere mod afstemningen. Jeg vil forlade afstemningen. Jeg føler mig på ingen måde, demokratisk set, forpligtet til at deltage i en racistisk-fremmende afstemning.