”Havde vi ikke haft 50 års indvandring, havde vores lovgivning været langt mere liberal i dag. Jo mere indvandring, jo stærkere en statslig regulering er der nødt til at være, og den regulering gælder alle. Det er vi nok nødt til at erkende i en folkevandringstid”, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til Berlingske.
Ministerens egentlige ærinde med interviewet er formentlig at gøde jorden for en række nye frihedsbegrænsende initiativer: Et strammere greb om landets friskoler og nye regler for optagelse på gymnasiet, som skal sikre en anden fordeling af tosprogede elever.
Grundlæggende er det et politisk valg, hvor højt man vil prioritere det liberale samfund. Hvor meget statsmagten skal fylde, og hvor meget den skal gribe ind i den enkeltes frihed.
Både Socialdemokratiet og de borgerlige partier synes at have truffet valget: De går ind for at øge antallet af love, der indskrænker den personlige frihed.
Ny teknologi og kunstig intelligens gør det muligt relativt billigt at overvåge borgere, samkøre data og finde mønstre, der kan identificere særlige grupper. Det var det, der lå bag et senere skrottet initiativ fra tidligere socialminister Mai Mercado (K), som i forbindelse med ghettopakken ville give kommuner lov til at samkøre data for at opspore socialt udsatte børn.
I Venstre har man for nylig besluttet at acceptere politiets brug af ansigtsgenkendelse i visse situationer. Og det er kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad teknologien i fremtiden vil kunne udrette for at fremme statens gode formål.
Indvandring har ikke alene øget mængden af love, der griber ind i den personlige frihed. Den har også øget mængden af love, der skal forhindre socialt snyd. Det har ført til mere og mere forfinede metoder til at kontrollere, om samfundet får nok for pengene, om der er nogen, der udnytter systemet eller nogen, der har en adfærd, som belaster fællesskabet.
Jo mere indvandring, des mindre frihed.