Jødisk Holocaust-overlever fundet død – Brændt og stukket

Det forkullede lig af en 85-årige jødisk kvinde og Holocaust-overlever, Mireille K., blev i fredags fundet i hendes udbrændte lejlighed i den østlige del af Paris.

En polititeknisk undersøgelse af lejligheden påviste, at branden var påsat. Desuden fandt politiet en række yderligere mistænkelige omstændigheder ved dødsfaldet – bl.a. fundet af over 11 stiklæsioner i den ældre kvindes krop.

Mistanken om drab bliver angiveligt styrket af det faktum, at offeret forud for dødsfaldet selv henvendte sig til myndighederne og oplyste, at en mand fra samme gade hvor hun boede, havde truet med at “brænde” hende.

Dette oplyser  The Times of Israel, som også kan fortælle at politiet har anholdt en mistænkt gerningsmand.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger om sagen, i form af eksempelvis et motiv for det mistænkte mord, eller om den formodede gerningsmand.

Det formodede drab på den 85-årige kvinde vækker minder om en lignende hændelse i Paris sidste april, hvor den 65-årige jødiske kvinde, Sarah Halimi, blev brutalt myrdet af sin 27-årige muslimske nabo, Kobili Traore, der under det voldlige overfald råbte Koranvers og “Allah er stor”, før han kastede offeret ud af vinduet.

Denne forbrydelse fandt også sted i østlige del af Paris.

Der har gennem de seneste år været en række anti-semitiske overfald og massedrab i frankrig, som har medført at adskillige franske jøder er flygtet til Israel.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)