Debatindlæg af ARES
Alene navnet Chauvin kan være nok til at dømme Derek Chauvin for drab på afroamerikaneren George Floyd, som døde i politiets varetægt den 25. maj 2020. Den originale Chauvin skulle have været en nationalhysterisk soldat i Napoleons hær, men det er uvist, om han virkelig har eksisteret. Imidlertid optræder en Chauvin med lignende egenskaber i skuespillet ’La Cocarde Tricolore’ fra 1831, og siden har navnet stået fadder til begrebet chauvinisme, som i dag er den politisk korrekte betegnelsen for hvide mænd, der som bekendt alle er mandschauvinister. Chauvin optræder i afledt form i romanen og filmen ’Den Røde Pimpernel’, hvor alle raske drenge i biografen heppede på Leslie Howard, der som den Røde Pimpernel endnu engang fik reddet en fransk adelsfamilie fra Guillotinen med den onde politichef Chauvelin lige i hælene.
Floyds død udløste i USA landsomfattende protester, demonstrationer og derefter en bølge af vold, udplyndring og afbrænding af butikker og biler. Derek Chauvin blev fyret fra sin stilling, varetægtsfængslet og nu tiltalt for drab subsidiært for vold med døden til følge, mord af tredje grad, som det hedder i amerikansk retspraksis med en øvre strafferamme på 25 års fængsel.
I hovedmedierne er Chauvin dømt på forhånd. Der er ikke mindst i de store byer bred enighed om, at Chauvins næsten 10 minutter lange knælås på Floyds hals er dødsårsagen, ikke mindst, fordi man på en video af begivenheden tydeligt kan høre Floyd klage over, at han ikke kan få luft uden, at Chauvin reagerer. Bystyret i Minneapolis er så sikre på Chauvins skyld, at man allerede inden, at retssagen er gået i gang, har tilkendt Floyds familie en erstatning på hele 27 millioner $, hvilket sagens dommer Peter Cahill kaldte ’uheldigt’.
Den juridiske ekspertise er imidlertid ikke så sikker på, at Chauvin kan dømmes for Floyds død. Obduktionsrapporten fra retsmedicineren i Hennepin County, Andrew Baker, konkluderede, at der ikke blev fundet tegn på kvælning eller luftmangel i liget. Baker mener, at døden skyldes en overdosis af fentanyl, et smertestillende stof af opiumfamilien, der er 100 gange stærkere end morfin. Obduktionen påviste en stor dosis fentanyl (11 ng/ml) i Floyd, hvor den dødelige dosis ifølge retsmedicineren er omkring 3 ng/ml. Floyd havde også indtaget metamfetamin og cannabis. Tilmed led Floyd af alvorlige åreforsnævringer i det kardiovaskulære system, hvilket i kombination med hans alt for høje blodtryk og forstørrede hjerte sandsynligvis forårsagede døden i hans ophidsede tilstand under anholdelsen.
Professor Jonathan Turley fra George Washington University mener således, at det bliver op ad bakke for anklagemyndigheden at bevise, at Floyds død skyldtes knæ/halslåsen fra Derek Chauvin. Ikke mindst fordi en domfældelse kræver enstemmighed blandt nævningene. Professor Alan Dershowitz, tidligere Harvard, mener, at forsvaret har en god sag, da knæ/halslåsen er standardprocedure for politiet i Minneapolis ved voldsomme anholdelser, og at metoden ikke før har ført til dødsfald blandt arrestanterne. Dershowitz mener i øvrigt, at der under ingen omstændigheder kan blive tale om en fair retssag, da nævningene vil frygte for liv og ejendom, hvis ikke Chauvin bliver dømt en lang og hård straf, som medier og Black Lives Matter-bevægelsen kræver og forventer.
Omvendt mener anklagemyndigheden, at man har en god sag, som udelukkende er bygget op om videooptagelserne af Floyds anholdelse og død. Floyds familie har fået en alternativ obduktionserklæring fra Michael Baden, der er tidligere chefretsmediciner i New York, som konkluderer, at Floyds død netop skyldtes kvælning. Anklagerens påstand vil være, at Derek Chauvin er skyldig i forsætligt manddrab subsidiært vold med døden til følge, fordi han bevidst undlod at fjerne knæ/halslåsen fra George Floyd, der flere gange højlydt råbte, at han ikke kunne få luft. Selv efter, at det var klart, at Floyd havde mistet bevidstheden, nægtede Chauvin at flytte sit knæ fra arrestantens hals, idet han ville vente, til den tilkaldte ambulance kom til stede.
Hvis Derek Chauvin dømmes hårdt, vil vi se en fornyet bølge af vold og plyndringer i USA’s storbyer, når BLM, ANTIFA og deres mange sympatisører skal fejre sejren. Bliver Chauvin frikendt eller slipper med en beskeden straf, bliver det endnu værre, og vi kan tilmed forvente en klapjagt på de nævninge, der lod det ske. Ingen nævning vil ofre sig selv eller sin familie for retfærdighedens sag, så mon ikke Chauvin kan se frem til et livsvarigt ophold på statens regning.