Kæmpe svigt i det offentlige sundhedsvæsen


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I socialstaten Danmark er der en stærk ideologisk modstand mod at privatisere sygehusene. Modstanderne siger, at det er usmageligt, at nogen skal tjene penge på at drive hospitaler, selv om det kunne resultere i bedre behandlinger og flere penge til patienterne. Pudsigt nok synes danskerne ikke, at det er usmageligt at have et ineffektivt offentligt sundhedsvæsen.

Af klummeskribent André Rossmann – cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Danskernes irrationelle aversion mod privathospitaler er med til at opretholde et offentligt sundhedsmonopol, selv om undersøgelser fra bl.a. Produktivitetskommissionen og Cepos viser, at privathospitalerne kan levere bedre kvalitet billigere end de offentlige hospitaler. Man kunne derfor tro, at regionerne med Bent Hansen i spidsen kunne se det fornuftige i at sikre borgerne mest mulig sundhed for skattekronerne ved at købe behandlingerne der, hvor de bliver udført bedst og billigst – uanset leverandør. Men sådan er det ikke. Privathospitalerne opfattes ikke som samarbejdspartner, men som konkurrent.

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Det offentlige sundhedsmonopols apologeter udøver en voldsom lobbyvirksomhed for at sikre, at sundhedsvæsenets eksisterende indretning, snævre egeninteresser og privilegier bliver opretholdt. En af dem er juraprofessor Karsten Naundrup Olesen (KNO), som i et partsindlæg i Berlingske den 4. august peger på behovet for de rette kontraktlige rammer mellem regionerne, der er ansvarlige for levering af sundhedsydelser til borgerne, og privathospitalerne, så samfundet kan sikre, at sundhedsydelserne bliver leveret i rette kvalitet. Den juridiske vinkel er imidlertid kun et påskud til at mistænkeliggøre privathospitaler ved at henvise til de påståede negative konsekvenser af, at sundhedsydelserne leveres af private.

For det første skabes der tvivl hos borgerne om, hvorvidt disse ydelser er optimale, advarer KNO. Underforstået: Kun det offentlige sundhedsvæsen kan levere optimal kvalitet.

For det andet bliver borgerne mindre opmærksomme på, at privathospitaler leverer offentlige sundhedsydelser, der er underlagt særlige retsregler og kvalitetskrav. Underforstået: Privathospitalerne overholder ikke de gældende retsregler og kvalitetskrav i samme grad som det offentlige sundhedsvæsen.

For det tredje bliver borgerne mindre opmærksomme på, at de kan klage til den offentlige instans, som har ansvaret for den pågældende sundhedsydelse. Underforstået: Borgernes klagemuligheder bliver forringet, når de bliver behandlet på privathospitaler.

For det fjerde er der en stor risiko for forsyningssvigt, f. eks. ved strejker eller konkurs. Underforstået: Kun det offentlige sundhedsvæsen kan sikre den optimale leveringssikkerhed.

KNO italesætter i sit partsindlæg det offentlige sundhedsvæsen som garant for, at sundhedsydelserne bliver leveret i den rette kvalitet, men man behøver ikke at være juraprofessor for at vide, at Bent Hansens sundhedsvæsen er en katastrofe, som ikke kan garantere eller styre noget som helst, og hvor kvaliteten og forsyningen svigter i uhyggelig grad.

Medierne bringer hver uge hårrejsende beretninger fra det offentlige sundhedsvæsen, og alene nedenstående avisoverskrifter viser, at sundhedsvæsenet er en veritabel Potemkin-kulisse, der skjuler rystende forhold og elendighed:

Målet om behandling i verdensklasse er langt væk

Umenneskeligt sundhedsvæsen

Indholdet i sundhedsydelserne svinger meget

Diagnosefejl skyldes svigt i sundhedssystemet

Mangel på faglige kompetencer blandt lægerne

Behandlingsfejl koster tusinder livet

Et grimt billede af inkompetent hospitalsledelse

Modvilje mod prioritering i sundhedsvæsenet

Langsommelig behandling er en god forretning for sygehusene

Man ”sminker” statistikkerne om patientkontakter

Patienter dør, fordi lægerne har for travlt

Man kan dø af at blive syg i weekenden

Dyrt kræft-apparatur står ubrugt hen

Kræftpatienter bliver uhelbredeligt syge mens de venter

Sygehusene udsætter livreddende operationer

1813: De syge må stadig vente alt for længe

Advarselslamper har blinket længe på fødeafdelingerne

Syge ældre må stadig ligge på gangene

Borgerne bliver mast og overset af et skrantende sundhedsvæsen

Ineffektivitet i sundhedsvæsenet fører til overbehandling og fejlbehandling

Millionerstatninger for dødsfald efter behandlingsfejl

Færdigbehandlede ældre parkeres på hospitaler

Boom i antallet af overset kræft

Kræftsyge går forgæves til deres egen læge

Kræftbehandlingens kvalitet afhænger af patientens bopæl

Tomme løfter om udredningsgaranti

Patienter lider under årelange ventetider

Patienter med sjældne sygdomme svigtes

Overbelægning på landets sygehuse: Det er uværdigt

Læger og sygeplejersker gør ældre til kastebolde

Kritisk syge bliver kostet rundt mellem hospitalerne

Syge børn får medicin på usikkert grundlag

Markedskræfterne er imidlertid ubønhørlige og ligeglade med Bent Hansen, KNO & Co. Da danskerne i stigende grad efterlyser individualiserede sundhedsløsninger i høj kvalitet, som det offentlige ikke formår at levere, er vi langsomt ved at overgå til en velfærdsmodel, hvor de lavest lønnede er henvist til en skrabet basisvelfærd i det offentlige discount-sundhedsvæsen, mens de højest lønnede får kvalitetsbehandling på private klinikker via private sundhedsordninger.

Privat sundhedsforsikring går følgelig sin sejrsgang, hvilket er godt nyt for privathospitalerne. Siden 2013 er antallet af private sundhedsforsikringer vokset med næsten 350.000, så der i dag er i alt ca. 1,9 mio. forsikringer – en stigning på 23 pct., selv om man i 2012 fra politisk hold valgte at afskaffe skattefradraget for disse forsikringer. De fleste sundhedsforsikringer kommer primært via overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked, men ifølge Sundhed Danmark er enkelte offentlige arbejdsgivere begyndt at lave aftaler med privathospitaler. Og selv om Bent Hansen, KNO & Co. ikke vil indrømme det, er det stigende antal danskere med en privat sundhedsforsikring udtryk for en dyb mistillid til det offentlige sundhedsvæsen. Det varer ikke længe, før de højest lønnede nægter at betale skat til en offentlig service, som de ikke bruger eller ikke synes, har den standard, de kræver.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb