Kamala Harris har fået kritik for ikke at holde pressemøder og give interviews i 40 dage. Det var først den 29. aug., at hun gav sit første interview på CNN, og det blev en katastrofe.
Kamala var nemlig ikke forberedt til interviewet, og hendes svar på CNN-værtens spørgsmål var floskler. Og selv om det rent taktisk kunne have været smart at give den som moderat, fremhævede Kamala pudsigt nok, at hendes venstreorienterede holdninger og værdier er uændrede.
Det var også uheldigt, at Kamala kikkede ofte ned i bordet, mens hun talte under interviewet. Som seer følte man ikke rigtig, at hun talte til én. Og hendes vicepræsidentkandidat Walz’ tilstedeværelse under interviewet var helt malplaceret. Det virkede, som om Kamala havde brug for en støttepædagog.
Efter CNN-interviewet kaldte Trump Kamala en ”vendekåbe” (flip-flopper). ”Hvorfor har hun egentlig ikke arbejdet for det her, mens hun var vicepræsident? Hun siger, at hun vil have sikre grænser. Men hvor var hun henne de sidste 3,5 år, da ca. 20 mio. illegale migranter blev lukket ind i USA?”, spurgte Trump, som også kritiserede Kamala for at have ændret holdning på andre områder, f.eks. fracking og offentlig sygesikring.
”Kamala talte i lidt over 16 minutter og kom ikke engang ind på kriminalitetskrisen i dette land. Hun brugte kun 3 minutter og 25 sekunder på at tale om økonomien og 2 minutter og 36 sekunder på at tale om indvandring. Og har undladt at komme ind på en lang række særdeles relevante emner”, påpegede Trumps valgkampagne-team.
For Demokraterne er det altså op ad bakke. De er kommet af med en kognitivt hæmmet, dement Joe Biden og nu trækkes de med en hjernemæssigt mindrebemidlet og ubehjælpsom Kamala Harris.
For selv om Kamala kan levere en tale fra en teleprompter til et vælgermøde, er hun elendig i en interviewsituation. Hvilket er godt nyt for Donald Trump, som skal debattere med Kamala på ABC News den 10. sept.
Alt imens hepper den infantile, hjernevaskede og uvidende danske familie Hakkebøf (læs: politikerne, medierne, kommentariatet mv.) fortsat på den Demokratiske undermåler, som er verdensberømt for sine ”salads” (forvrøvlede udtalelser).
André Rossmann