Kan det lykkes for Mette F. at snøre Trump?

I forhold til NATO har Danmark gennem årtier haft en kræmmerstrategi om at sikre sig sikkerhedspolitiske garantier fra USA og samtidig slippe for at trække sin del af læsset i NATO og sende regningen til den amerikanske regering.

Det har Donald Trump besluttet at sætte en stopper for. Han har lagt pres på Danmark for at tvinge danskerne til i højere grad at tage vare på deres egen sikkerhed. Præsidenten vil have Danmark til at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Statsministeren kan være ganske rolig før topmødet med Trump, skriver Berlingskes Kristian Mouritzen. Hun kan nemlig henvise til imponerende statistikker og tal, når der skal argumenteres for, hvorfor Danmark lige nu ikke opfylder de 2 pct. af BNP.

På NATO-topmødet den 3. december vil Mette F. ikke sige, at vi når de 2 pct. Hun vil sige, at Danmark vil give flere penge til Forsvaret, så vi når ”hen imod” de 2 pct.

Både den tidligere og den nuværende regering bruger alle mulige krumspring for at bilde Donald Trump ind, at vi ikke behøver at betale de 2 pct. til NATO, for ”vi kan så meget andet”. Eftersom dansk forsvar er langt mere effektivt end de fleste andres, skal dansk bidrag til NATO ganges med to, lyder argumentet.

Lars Løkke har endda præsteret noget så uværdigt og kræmmeragtigt som at regne ud, at de faldne danske soldater i Afghanistan svarer til de 0,7% af BNP, som Danmark mangler at betale i NATO-bidrag.

Men fra USA køber man ingen undskyldninger for ikke at nå målet. ”Jeg er her for at kommunikere det, alle NATO-partnere blev enige om i 2014: At det hedder to procent i 2024”, har T. Ulrich Brechbuhl, som er den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos nærmeste fortrolige medarbejder, sagt til Berlingske.

Det udpinte danske bidrag til NATO består ellers af en ikke-funktionsdygtig brigade, krigsskibe mangler besætninger, 25 pct. af hele forsvaret er civile, og forsvarsbudgettet bruges til at betale arbejdsskadeerstatninger på over 1 mia. kr. om året.

Forsvarschefen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at forsvaret har problemer med at rekruttere og fastholde professionelt personel som f.eks. mekanikere, elektronikingeniører og elektrikere, idet soldaterne oplever en hverdag, hvor de skal bo under usle forhold, og hvor der ikke engang er støvler nok.

I en officiel NATO-analyse af det danske forsvar hedder det bl.a., at Danmark har en dårligt udrustet og ikke kampklar brigade. Beredskabsgraden for en brigade måles i det antal dage, der må gå fra den aktiveres til den er klar til indsættelse. Der er således en verden til forskel på et beredskab på 180 dage og 90 dage. Amerikanerne synes naturligvis ikke, at de kan bruge en dansk brigade, der først kan stå kampklar 180 dage efter, at man har trykket på knappen.

Senest har USA’s ambassadør i København, Carla Sands, sagt, at Danmark ikke investerer nok i forsvaret og er bagud, både når det gælder antallet af nye kampfly og bevogtningen i Arktis.

Danmark er blandt de lande, der trods betydelig velstand ikke har nogen som helst planer om at opfylde NATO-erklæringen fra 2014. De danske gratister fortsætter med at køre på frihjul på USA’s bekostning og håber på, at USA ikke vil gennemskue deres krumspring. Hvor dum kan man være?

André Rossmann