Nu kan du få makeup med allergimærket Den Blå Krans

Det er nu muligt at købe kosmetik med allergimærket Den Blå Krans. Danskere med allergi og forbrugere, der gerne vil forebygge allergi, kan derfor endelig føle sig mere trygge, når det gælder om at finde produkter med minimal risiko for hudallergi. Foto: Colourbox

Endelig kan danskere med allergi, eller danskere som ønsker at forebygge allergi, føle sig trygge ved deres valg af makeup. Nu er det muligt at købe kosmetik med allergimærket Den Blå Krans.

Mange unge og voksne bruger dagligt makeup, og for nogle kan det føles ganske uundværligt. Derfor har makeup med det internationale allergimærke Den Blå Krans længe stået på ønskelisten hos allergikere og forbrugere, der ønsker at forebygge allergi.

Det er derfor gode nyheder fra Astma-Allergi Danmark, at det nu bliver muligt at vælge makeup med allergimærket Den Blå Krans.

– Vi ønsker at gøre det let for forbrugerne at finde produkter med lav allergirisiko, og vi er derfor glade for, at det nu også er muligt at træffe et allergivenligt valg, når det gælder makeup, siger Rikke Bille, chef for Den Blå Krans hos Astma-Allergi Danmark.

LÆS OGSÅ:  Nyt formandskab i Gymnasieskolernes Lærerforening

Makeup udfordrer allergikere

Ifølge Videncenter for Allergi lider mindst 10 procent af den danske befolkning af hudallergi over for blandt andet parfume og konserveringsmidler, som er nogle af de indholdsstoffer, folk hyppigst får hudallergi af.

Makeup med allergimærket Den Blå Krans gør det lettere for allergikere at finde produkter, de kan tåle, og hjælper samtidig forbrugere, der ønsker at forebygge allergi. Hyppig brug af makeup kan nemlig øge risikoen for at udvikle hudallergi over for de stoffer, der anvendes i produkterne.

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning modtager henvendelser fra kvinder i alle aldre, der enten oplever gener ved at bruge makeup i hverdagen, eller ønsker at forebygge allergi. Derfor er Astma-Allergi Danmark rigtig glade for, at det nu er muligt at imødekomme deres behov.

LÆS OGSÅ:  NYT I GENTOFTE-SAGEN: Mor har slået sin søn ihjel

Mascara og BB creme med Den Blå Krans

De første makeup-produkter med allergimærket Den Blå Krans er allerede på vej fra kosmetikformaet LØWÉN og Matas’ egne produkter, de kendte ’Striber’. Hvor det danske kosmetikfirma LØWÉN lancerer tre mascaraer, lancerer Matas foreløbigt to “BB Ansigtssolcremer” med Den Blå Krans.

– Vi er meget stolte over, at vores mascaraer nu bærer allergimærket Den Blå Krans. Tryghed for forbrugeren er en vigtig del af LØWÉNs værdisæt, og Den Blå Krans er en blåstempling af vores allergivenlige makeup, siger Filip Løwén Nielsen, stifter af LØWÉN.

Matas har igennem flere år leveret plejeprodukter fra deres egen linje med allergimærket Den Blå Krans og udvider nu sortimentet til også at omfatte makeup.

LÆS OGSÅ:  Arabisk forældrepar tvang datter til at sprede benene – skulle se om hun var jomfru. Få dage senere tvang de hende til ægteskab i en moské i Aarhus

– Det er vigtigt for os, at vores sortiment favner alle, og dermed også forbrugere med allergi og dem, der ønsker at forebygge. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu også kan tilbyde kosmetik med Den Blå Krans, siger Elisabeth Toftmann Klintholm, chef for Investor Relations og Corporate Affairs i Matas.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb