Kan et skvat tage autoritet tilbage?

Danske skolelærere er frustrerede. Der er manglende respekt for autoriteter både blandt eleverne og deres forældre, skriver Berlingske.

Uanset hvor velbegrundede lærernes frustration end måtte være, så er det lærernes job at håndtere virkeligheden, som den er. Og en del af den virkelighed er, at autoritet ikke er noget, man automatisk får med sin læreruddannelse.

Der er behov for, at lærerne skal lære at tage autoriteten på sig. Men under uddannelsen får lærerstuderende meget lidt praktisk øvelse i at håndtere de magtkampe, som klasseværelser landet over er fulde af, ligesom de mangler træning i at håndtere konflikter med forældre.

24NYT: Resoluthed, konsekvens og evnen til at sætte hårdt ind over for uopdragne og ustyrlige børn ligger ikke i det danske DNA. Danskerne opfatter sig selv som civiliserede og rummelige samtalepartnere, der hellere vil gå på kompromis end at havne i en konflikt.

Ifølge kulturstudier er det danske samfund det mest feminine samfund i verden set i en international sammenligning. Siden begyndelsen af 1970’erne er de maskuline værdier i Danmark blevet helt udraderet. Det gode menneske bliver i dag defineret ud fra feminine dyder, mens de maskuline dyder bliver set som noget forkert, nærmest som et fjendebillede.

Den maskuline handlekraft er forsvundet og samfundet fungerer på feminine præmisser. Folkeskolen, universiteterne og arbejdsmarkedet kræver et Alt for Damerne-samfund, hvor alle skal være søde og empatiske. Nutidens unge og kommende generationer er opvokset uden maskuline forbilleder og værdier. Halvdelen af de danske drenge vokser op uden et stabilt mandeideal i deres hverdag.

Den moderne danske mand er et skvat, som er opdraget af kvinder til at sidde i rundkreds og hønsestrikke. Derfor kan politiet ikke tackle muslimsk machokultur. Og derfor kan lærerne ikke tackle uopdragne elever.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)