Martin Henriksen (DF) har med henvisning til en konkret medarbejder i Udlændingestyrelsen, Soma Mayel, sat spørgsmålstegn ved, om man som asyljurist i Udlændingestyrelsen kan være indehaver af et dansk og afghansk statsborgerskab. Dette har udløst en kommentar i Berlingske den 21. juli 2020 fra tillidsrepræsentanterne for de forskellige faggrupper i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som påstår, at den enkelte medarbejder i styrelsen udfører sit arbejde sagligt og kan adskille sine private forhold fra sit offentlige embede.
Tillidsrepræsentanterne skriver bl.a.: ”At være embedsmand er et hverv, som bygger på faglighed, saglighed og professionalisme, og som embedsmænd i Udlændingestyrelsen udfører vi hver dag uanset alder, seksualitet, køn, religion, etniske tilhørsforhold eller handicap et stort stykke arbejde på et højt fagligt og sagligt niveau. Personlige forhold er i den forbindelse uvedkommende.
Derudover har enhver embedsmand i centraladministrationen i kraft af sin ansættelse en række pligter defineret i et nedskrevet Kodex VII. Endelig udøver domstolene og Folketingets Ombudsmand kontrol med den offentlige forvaltning. Der må derfor være en tiltro til, at danske embedsmænd og den offentlige forvaltning kan administrere sin egen og sine ansattes habilitet”.
Trods utallige skandalesager i centraladministrationen bliver danskerne ved med at opfatte embedsmanden som den noble, saglige og neutrale statsmand, hvis beslutninger aldrig farves af personlige forhold og politiske hensyn. Sådan tænker også tillidsrepræsentanterne i Udlændingestyrelsen, men er det sådan?
I 2011 førte den såkaldte statsløsesag til, at Birthe Rønn-Hornbech (V) måtte gå af som integrationsminister på grund af ringe rådgivning hos embedsmændene. Statsløsekommissionen har efterfølgende afdækket en række sager, hvor embedsmænd har taget politiske hensyn i højere grad end de rent juridiske og administrative, som de er ansat til.
Journalist Jesper Tynell har i sin bog ”Mørkelygten” citeret en unavngiven embedsmand fra Beskæftigelsesministeriet, som fortæller: ”Som embedsmand er man politisk. Man vælger sine vinkler, fuldstændig ligesom man gør i interesseorganisationer. Og man tænker sig ikke som en skurk, når man gør det. De der gamle klassiske embedsmandsdyder: Sådan er verden ikke længere”.
I bogen ”Ansvaret der forsvandt” har Tim Knudsen, professor i statskundskab, KU, og universitetslektor Pernille Boye Koch set på flere skandalesager, hvor det gennemgående træk er, at topembedsfolk mistænkes for at tilsidesætte de grundlæggende krav til embedsfolk om at holde sig til lovlighed, saglighed, faglighed og sandhed.
På udlændingeområdet er der mange eksempler på indvandrervenlige embedsmænd, der tager politiske hensyn, misbruger lovgivningen og undergraver udlændingepolitikken. Lad os se på et par af dem.
I Udlændinge- og Integrationsministeriets regi bruger indvandrervenlige embedsmænd således meget sjældent den særlige ”åbenbart grundløs”-procedure, der kan anvendes til at begrænse eller stoppe tilstrømningen af migranter fra en række lande uden krig, der kommer til Danmark og beder om asyl. Uagtet at de alle har udsigt til at få et afslag. Embedsmændene modarbejder dermed paradigmeskiftet, hvor fokus er på hjemsendelser, og misbruger det danske asylsystem ved at give migranter, der ikke kan opnå asyl, adgang til et midlertidigt ophold i Danmark for skatteydernes regning.
Inden for retsvæsenet giver aktivistiske dommere efter for muslimsk krænkelseskultur og giver ”islam-rabat” ved strafudmålingen for muslimer. Dommerne udviser kriminelle muslimer langt mindre end den europæiske menneskerettighedskonvention tillader og tager dermed mere hensyn til de muslimske kriminelle end til deres ofre.
Dommerne rekrutteres i vidt omfang via Justitsministeriet. I sine erindringer fortæller Danmarks største ekspert i indvandringsstatistik, professor P.C. Matthiessen, om, hvordan et ”uvilligt og trægt” Justitsministerium modarbejdede udviklingen af statistikken om indvandringen.
I 2016 besluttede politikerne på Christiansborg, at man skulle trække forældre i sociale ydelser, hvis deres børn ikke kom i skole. I 2019 kom det frem, at kun få kommuner havde valgt at gøre det.
Migranters retskrav på en permanent bolig blev afskaffet med paradigmeskiftet. Men i hovedstadsområdet var der i sept. 2019 mindst syv kommuner, hvor indvandrervenlige embedsmænd fortsat tilbød permanente boliger til migranter.
Obstruktionen er også udbredt i regionerne, hvor indvandrervenlige embedsmænd undlader at opkræve penge fra migranter, der ifølge en ny lov selv skal betale for tolke. I 2019 kom det frem, at fire ud af fem regioner modarbejdede lovgivningen og opkrævede ikke penge fra patienter, der har fået hjælp fra en tolk.
Ifølge netbloggen document.dk har asyljuristen Soma Mayel meldt sig ind i Det Radikale Venstre for at kæmpe for flere statsborgerskaber til udlændinge og endnu lempeligere udlændingeregler. Den muslimske asyljurist mener, at danskerne bruger en ekskluderende tone om flygtninge og indvandrere. “Den fjendtlige tone er så ærgerlig, for mange vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem”, siger Soma Mayel.
Mest bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at den muslimske asyljurist tager afstand fra den udlændingelov, som Folketinget har vedtaget, og som hun er sat til at administrere. ”Hvad jeg ikke er stolt af, er den lovgivning, der skabes oppefra” skriver Soma Mayel i et Facebook-opslag i vinteren 2017. De kritiske ord falder på et tidspunkt, da indvandrerkritikeren Inger Støjberg sætter dagsordenen i Integrationsministeriet. Den stramme udlændingepolitik huer ikke den muslimske medarbejder, der er underlagt Støjbergs politiske visioner.
Der har været mange skandalesager i centraladministrationen, hvor embedsmænd ikke har handlet med faglighed, saglighed, neutralitet og professionalisme. Når tillidsrepræsentanterne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor prøver at bilde offentligheden ind, at man kan have tiltro til, at de ca. 40 muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid vil udføre deres arbejde på et højt fagligt og sagligt niveau og uden at tage uvedkommende hensyn, taler de enten mod bedre vidende eller er direkte uvederhæftige.
Hvorom alting er: Tillidsrepræsentanternes kommentar i Berlingske er blot en smart spin-øvelse, der ikke holder til mødet med virkeligheden. For man skal være mere end blåøjet eller tillidsrepræsentant i Udlændinge- og Integrationsministeriet for at tro, at de ca. 40 muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen altid vil handle sagligt, fagligt og lovligt. Og man skal ikke være atomfysiker for at se, at der er en overvejende sandsynlighed for, at de muslimske medarbejdere, der behandler sager om asyl, vil se med mildere, aktivistiske øjne på asylansøgere, der er muslimer.