Kassedamer betaler for dovne akademikerbørn

Flere ledige i Danmark søger ikke de job, der er slået op, skriver Jyllands-Posten. Arbejdsgivernes forening (DA) beretter, at flere ledige føler sig overkvalificerede til f.eks. ufaglærte stillinger og nægter at tage job.

Lige nu er ca. 173.500 danskere meldt ledige – det er ca. 41.000 flere end før krisen. Samtidig er der imidlertid ca. 19.000 opslåede stillinger på portalen Jobnet.

Mange højtuddannede gider ikke tage ufaglærte job, fordi de føler sig ”overkvalificerede”. Rekrutteringsvirksomheder oplever, at det er svært at få højtuddannede til at søge vikariater og midlertidige stillinger på et kvalifikationsniveau. Også selv om der er stor mangel på netop den slags, og selv om hvert fjerde vikariat fører til en fastansættelse efterfølgende.

24NYT: Danske universiteter uddanner til ledighed. Hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser i København har været ledig i mindst seks måneder et år efter endt studium. Aalborg topper med 35 pct.

Mange danske studerende lopper sig efter endt studium og står for en fjerdedel af alle dagpengemodtagere. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på ca. 13.000 kr. og bliver så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.

Det medfører, at nyuddannede udnytter systemet og er meget kræsne med, hvilke job de er villige til at tage. De går i flere år og venter på drømmejobbet, mens de faktisk burde være villige til at tage et ufaglært job bag kassen i Netto.

Det er altså kassedamen i Netto, buschaufføren, bryggeriarbejderen eller bogholderen, der i forvejen er underlagt et tårnhøjt skattetryk, der sikrer, at de nyuddannede kan slappe af på dimittend-dagpenge i to år, fordi de opfatter de job, der er, som lavprestigejob.

Landets akademisk uddannede elite holder hånden over sine akademikerbørn. Henning Jørgensen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, synes f.eks., at det giver god mening, at ledige akademikere afstår fra at tage job på et lavere kvalifikationsniveau. ”Hvis samfundet har investeret mange penge i en høj uddannelse, giver det mening at vente på det rigtige job. Man må acceptere det, selv om det indebærer ekstra omkostninger for samfundet”, siger han til Jyllands-Posten.

Jamen, så må kassedamen fra Netto betale ved kasse 1.