Video: Attentatforsøg på Paludan afværget

Lederen af Stram Kurs Rasmus Paludan er to gange indenfor de seneste par dage blevet evakueret grundet oplysninger om konkrete og akutte mordplaner på ham. Det fortæller en betroet kilde til 24NYT.

Både lørdag og mandag var politiet nødt til at evakuere Rasmus Paludan (P). Det skete efter, at der angiveligt var konkrete informationer om nært forestående mordforsøg på lederen af det islamkritiske parti Stram Kurs.

Det fortæller en central kilde til 24NYT.

Gemt væk i “bunker”

Første gang var lørdag, hvor politiet pludseligt trak Rasmus Paludan ud af en café i Aalborg og i hast og under omfattende beskyttelse førte ham til den lokale politistation.

Her blev politikeren gemt væk bag politistationens tykke mure for at beskytte ham imod det formodede forestående angreb.

24NYTs kilde fortæller, at man brugte politistationen som “en slags bunker”.

Fjernet fra valgbesøg

Kun to dage efter, om mandagen, så politiet sig endnu en gang nødsaget til at afbryde Rasmus Paludans valgkamp. Det skete i forbindelse med en gadekampagne i Aarhus.

Forud for evakueringen af Rasmus Paludan havde op mod hundrede personer med anden etnisk herkomst angrebet ham og politiet med stenkast og fyrværkeri.

Men pludselig var der angiveligt igen oplysninger om konkrete mordplaner, og politiet måtte akut afbryde besøget og i hast føre Rasmus Paludan væk.

Mistænkelig lejlighed

Ifølge 24NYTs kilde foretog politiet senere på dagen en indtrængen i en lejlighed, hvor én eller flere potentielle gerningsmænd skulle have befundet sig.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Her smider politiet røret på, da journalist vil stille kritiske spørgsmål om Paludan-forbud

Resten af dagen var det af sikkerhedshensyn ikke muligt for Rasmus Paludan at dele valgmateriale ud på centrale steder i Aarhus.

24NYT arbejder på at få en kommentar fra Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) om, hvorfor hans by ikke er sikker nok til, at islamkritiske politikere kan føre valgkamp.

Video: Stram Kurs har lagt en video på YouTube, hvor man kan få et indtryk af det enorme antal betjente der skal til for at sikre Rasmus Paludan. 

OBS: YouTube har nu fjernet alle videoer fra Stram Kurs!

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)