I danske medier tegnes det, der foregår mellem USA og Kina, som en konflikt, en uoverensstemmelse, præsident Donald Trumps personlige gambling med handelsforholdet til Kina eller hvad man ellers kan finde på, skriver Berlingske.
Mange håber, at konflikten mellem USA og Kina slutter, når vi kommer på den anden side af det amerikanske præsidentvalg i 2020, men de bliver skuffede, for der er tale om en handelskrig i fuldt flor.
Det er til at forstå, at Donald Trump har set sig rasende på et amerikansk handelsbalanceunderskud over for Kina, som i 2018 udgjorde 621 mia. dollar eller omkring 4.000 mia. kroner. Uanset hvordan økonomer har forsøgt at forklare, hvorfor underskud ikke nødvendigvis er noget dårligt, er det med til at udsulte et lands økonomi.
Bag striden mellem USA og Kina gemmer sig kampen om fremtidens plads i verdensøkonomien. Trump ser Kina som den største geopolitiske trussel og har gjort det klart, at han ikke vil rulle om på ryggen og lade Kina overtage USA’s dominerende position.
At det også er dér, at kampen står, gjorde Donald Trump bl.a. klart i et tweet, hvor han udskammede Kina for at ”stjæle” amerikanske virksomheders design, produkter og teknologier, de såkaldte intellektuelle rettigheder.
USA har fat i noget helt centralt på det punkt. For kravene til udenlandske virksomheder, som vil ind i Kina, er nærmest uhyrlige, når det gælder fælles ejerskaber med kinesiske partnere, ejerskab til teknologien og udveksling af knowhow.
Hidtil har kineserne kunnet slippe afsted med kravene, men nu er det slut. Det er der enighed om både hos Demokraterne og Republikanerne.