Oversat af Kirsten Valeur.
Den 28. januar fangede Subaru-Asahis stjernekamera, der livestreamer billeder fra Subaru-teleskopet på Hawaii-øens inaktive vulkan, Mauna Kea, billeder af en kaskade af grønne laserstråler af få sekunders varighed.
Strålerne stammede ikke, som først antaget, fra en satellit fra NASA. De kunne kun være kommet ét sted fra: den kinesiske satellit Daqi-1/AEMS.
Hvorfor laserbelyste Kina en inaktiv vulkan på Hawaii-øen?
“Det er en kinesisk satellit, der blandt andet måler forurenende stoffer”, udtaler Roy Gal fra Hawaiis Universitets institut for astronomi til The Hill.
“Jeg ved ikke, og dette er min mening, hvorfor kineserne – der nok er nogle af planetens største forurenere – skulle ønske at samle data om forurenende stoffer på denne side af Stillehavet”, fortæller Ray L’Heureux, en tidligere stabschef ved det amerikanske marinekorps i Stillehavet til det samme nyhedsmedie.
Richard Fisher fra International Assessment and Strategy Center i Virginia kan komme på et par årsager til, at kinesiske forskere ønsker at kende til atmosfæren over Hawaii.
“Kinas satellit Daqi-1 er et perfekt eksempel på det kinesiske rumprograms dobbelte anvendelse. Det bruger grønt laserlys til forskning i miljø og drivhusgasser, men disse data, der giver information om atmosfærisk densitet og uvejr, ville også kunne anvendes til at nå Kinas nye hypersoniske glidekøretøj”, fortæller han Gatestone. “HGV’ere, som disse våbenplatforme kaldes, kræver præcise vejrmålinger for at sprænghovedet kan ramme sit mål præcist.”
Miljødata kan også anvendes til andre militære formål. “Satellitten over Hawaii sporede sandsynligvis amerikanske ubådes bevægelser fra deres udgangspunkt til Det Indiske Ocean og Stillehavet, hvor Kinas stadigt mere sofistikerede antiubådskapaciteter ville kunne forfines til at true disse ubåde på stedet”, fortæller Brandon Weichert, der er forfatter til Winning Space: How America Remains a Superpower, dette site. Avancerede lasere i kredsløb kan finkæmme havets dybder for at lokalisere og følge amerikanske ubåde, der forsøger at bevæge sig ‘stille og dybt’.”
Fisher bemærker, at grønne laserstråler kan bruges til at opmåle havbunden. “Det er sandsynligt”, siger han, “at Kina har søgt at udvikle kompakte, men mere kraftfulde, grønne laserstråler, der fra rummet kan foretage undersøisk overvågning og måske antiubåds- og minerydningsoperationer.”
Måske er det en tilfældighed, at den 28. januar er den dag, hvor Kinas nu berygtede spionballon kom ind i Alaskas luftrum i Aleuterne. Under fartøjets otte dage lange passage over USA og Canada fik det et godt udsyn til to grene af USA’s atomare afskrækkelsesmiddel, dets “nukleare triade”.
Ballonen medbragte tilsyneladende overvågningsudstyr, og den krydsede de nedre 48 stater den 31. januar. Inden et amerikansk F-22 jagerfly skød den ned den 4. februar ud for Myrtle Beach, havde den manøvredygtige ballon overvåget flere faciliteter, såsom luftbaserne Malmstrom, F. E. Warren og Minot, der huser alle USA’s Minuteman III missiler, der er interkontinentale ballistiske missiler.
Ballonen kom også tæt på luftbasen Whiteman, der huser triadens andet ben: B-2 atombombeflyene.
Det er foruroligende, at fartøjet kom tæt på hovedsædet for den strategiske kommando, luftbasen Offutt, der kontrollerer alle amerikanske atomvåben.
Ruten tyder på, at Kina indsamler efterretninger til enten et første eller andet angreb på USA’s atomvåben.
Sammenholdt med de grønne laserstråler, der indsamler atmosfæriske data, der ville være nyttige for at hypersonisk glidefartøjs angreb på Hawaii, bør amerikanske forsvarseksperter være alarmerede.
Efter spionballonens indtrængen i det nordamerikanske luftrum fulgte tre andre “objekter”. De indtrængende er nu også skudt ned, og deres oprindelse er fortsat et mysterium.
“Kina fremviser ny teknologi på ukonventionelle måder”, erklærer Weichert. “Dette er begyndelsen på et langt mere indgribende program til overvågning af det amerikanske militær for at indhente opdateret information om kapaciteter og intentioner.”
Pentagon blev i virkeligheden taget på sengen ved de nylige indtrængninger. Det var først efter, at den kinesiske spionballon var trængt ind i det amerikanske luftrum, at Pentagon gik tilbage og gennemså tidligere indsamlede radardata og erkendte, at der i de senere år har været indtrængninger.
“Amerikanerne er imidlertid sakket fuldstændig bagud”, siger Weichert. “Vores mangel på en afgørende og koordineret reaktion på disse trusler – eller vores villighed til at dække over hændelserne – mindsker den afskrækkende effekt yderligere, idet Kina nu tænker, at de kan slippe afsted med en sådan opførsel.”
Afskrækkelsen eroderes, mens Kinas kommunistparti i hastigt tempo mobiliserer hele samfundet til krig. Organiseringen betyder blandt andet, at det er farligt at formode, at Kinas laserbyge den 28. januar kun havde et civilt formål.
“Nej, det er ikke en risiko for Hawaii eller noget andet sted”, siger Roy Gal fra Hawaiis Universitet.
Der var ganske rigtigt ingen, der blev brændt af de grønne kinesiske lysstråler den 28. januar, men laserbygen er endnu en advarsel om, at en krig er under opsejling.
Gordon G. Chang er forfatter til The Coming Collapse of China, Gatestone Institute distinguished senior fellow og medlem af dets ekspertpanel.