Af Judith Bergman– Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.
I mere end et årti har Kina i det skjulte opkøbt europæiske virksomheder inden for strategiske sektorer, navnlig inden for teknologi og energi. Kina bruger tilsyneladende disse europæiske aktiver i bestræbelserne på at opfylde det kinesiske kommunistpartis (CCP) ambitioner om at blive en global magt, blive teknologisk uafhængig af Vesten og i sidste ende erstatte USA som verdens økonomiske, politiske og militære supermagt.
Kina har dækket over sine europæiske opkøb ved at få dem til at fremstå som kommercielle investeringer. Landet har gemt de statsejede virksomheders involvering i investeringer bag “lag af ejerforhold, komplekse aktionærstrukturer og handler indgået gennem europæiske underafdelinger”, fortæller Datenna, der er en hollandsk virksomhed, som overvåger kinesiske investeringer i Europa. Ifølge Datenna havde svimlende 40% af 650 kinesiske investeringer i Europa i årene 2010-2020 “høj eller moderat involvering af statsejede eller statskontrollerede virksomheder”.
Da kineserne eksempelvis overtog den italienske dronefabrik Alpi Aviation, havde det italienske luftvåben allerede afsløret den strategiske vigtighed af Alpis droner ved at anvende dem i Afghanistan. I 2018 købte virksomheden Mars Technology, der er registreret i Hong Kong, 75% af aktierne i Alpi Aviation. De italienske myndigheder vidste intet om salget og fandt først ud af det i 2021, hvorefter de iværksatte en undersøgelse af det. De italienske myndigheder fandt ud af, at Mars Technology blot var et skuffeselskab, der havde forbindelse til to statsejede kinesiske virksomheder. Det ene af dem var China Railway Rolling Stock Corp, der er verdens største leverandør af jernbanemateriel. Formålet med erhvervelsen var tilsyneladende den kinesiske stats tilegnelse af Alpis droneteknologi, som kineserne begyndte at overføre til Kina kort tid efter købet. “Det er et skoleeksempel”, udtaler Datennas administrerende direktør, Jaap van Etten. “Dette er den kinesiske stats strategi, som det kinesiske styre står bag.”
Kineserne overtog for nylig Newport Wafer Fab, der er Storbritanniens største producent af halvledere, også kendt som mikrochips, der er essentielle i elektronik fra mobiltelefoner til højteknologiske våben. I juli 2021 købte Nexperia, der forekommer at være en hollandsk virksomhed, Newport Wafer Fab. Nexperia ejes imidlertid af Wingtech Technology, der er en kinesisk virksomhed med tætte bånd til den kinesiske stat. Ifølge Datenna ejes 30% af Wingtech Technology af instanser under det kinesiske styre. På trods af dette virker den britiske regering ikke til at forstå truslen. Trods protester fremført over for den britiske erhvervsminister Kwasi Kwarteng fortsatte salgsprocessen. Da formanden for det britiske parlaments udenrigsudvalg, Tom Tugendhat, skrev, at det kinesiske ejerskab af den britiske mikrochipfabrik Newport Wafer Fab “repræsenterer en betydelig bekymring for økonomien og den nationale sikkerhed”, svarede Kwarteng, at aftalen havde været “gennemtænkt”. Premierminister Boris Johnson var først efter et betydeligt pres gået med til en evaluering af salgets betydning for den nationale sikkerhed.
Den Europæiske Revisionsret er en EU-institution, der overvåger EU’s finanser. Det er vanskeligt for revisionsretten at få et overblik over kinesiske investeringer i EU på grund af ufuldstændige oplysninger; Det virker til, at ingen indregistrerer det.
Effektive systemer til blokering af udenlandske investeringer som følge af bekymringer for den nationale sikkerhed mangler tilsyneladende, eller de anvendes ganske enkelt ikke i tilstrækkelig grad. Kun 18 europæiske lande – heriblandt Tyskland, Frankrig og Spanien – har indført eller opdateret nationale foranstaltninger til screening af udenlandske investeringer, men de anvendes tilsyneladende ikke altid. Italien har for eksempel kun anvendt sine foranstaltninger fire gange siden 2012 – og to af gangene har været inden for de seneste ni måneder.
Ifølge Datenna er Spaniens foranstaltninger til screening af investeringer “blandt de strengeste i Europa”. På trods af dette har Kina fortsat kunnet foretage store indhug i Spaniens energi- og kernekraftsektorer.
I 2020 blev de to store spanske virksomheder Empresarios Agrupados og Ghesa, der tegner og konstruerer kernekraftværker, overtaget af China Energy Construction Group Planning and Design. Denne virksomhed er tilfældigvis tæt forbundet, via moderselskabet China Energy Engineering Group, med det statsejede Assets Supervision and Administration Commission of the State Council (SASAC), der er en instans under det kinesiske styre. SASAC ejer næsten 100% af aktierne i China Energy Engineering Group – der er moderselskabet for den kinesiske opkøber af de to spanske konstruktører af kernekraftværker. Opkøbet skal have været en af de største kinesiske overtagelser af spanske infrastrukturvirksomheder nogensinde. Samme år rapporterede Reuters desuden, at Kinas statsejede energi- og infrastrukturgigant, China Three Gorges, havde aftalt at købe 13 spanske solcelleanlæg.
De “strengeste screeningsværktøjer” standser tydeligvist ikke Kina.
Der ser ud til at være et akut behov for, at Europa får en dybere forståelse af den trussel, som Kina udgør, såvel som politisk vilje til at følge den op med handling. Der er et akut behov for handling for at blokere investeringer, der serverer Europas strategiske aktiver på et sølvfad for Kinas statsejede virksomheder, som det kinesiske kommunistparti efterfølgende bruger til at fremme sin ekspansionspolitik.
Judith Bergman er klummeskribent, jurist, politisk analytiker og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.