Mod slutningen af 2018 forstærkede kineserne deres globale satellitpositioneringsdækning med opsendelsen af flere 3. generations satellitter, kaldet Beidou-3. En udvikling der også kan mærkes i Danmark.
For mange mennesker er satellitpositionering blevet synonymt med GPS, Global Positioning System, som blev udviklet og fortsat vedligeholdes af det amerikanske militær. Men det er ikke det eneste satellitpositioneringssystem, også kaldet et GNSS, som hjælper almindelige forbrugere, industrien og militære styrker til navigation og opmåling.
Verdens øvrige stormagter, Rusland, EU og Kina udvikler også på deres egne systemer, og kineserne sætter nu ekstra skub på deres målsætning om at dominere stjernehimmelen med deres GNSS, Beidou, som skal være fuldt udbygget med 35 satellitter i 2020. Med den seneste opsendelse tæller Beidou 33 positioneringssatellitter. Den kinesiske militærsatsning på satellitter kommer dog ikke kun Kinas kamptropper til gode, men også danskerne.
– Det er netop nu ti år siden, at vi introducerede det russiske GLONASS netværk til vores brugere og tre år siden vi begyndte at bruge det kinesiske Beidou-netværk samt det europæiske Galileo. Og vores målinger har aldrig været bedre,det fortæller Henrik Gosvig Thomsen, seniorkonsulent ved virksomheden Geoteam, der leverer GNSS udstyr og korrektionssignaler til professionelle brugere.
I efteråret 2018 foretog Geoteam en række nøjagtighedstest, som afgav nøjagtigheder indenfor 13-16 millimeter, og selvom centimeters nøjagtighed også var mulig tidligere, så betyder den øgede mængde satellitter i verdensrummet, at antallet af steder på jorden og tidspunkter på dagen hvor målinger kan foretages, er kraftigt udvidet.
Kineserne øger voldsomt satellitnetværket
For få år siden var adgangen til satellitter voldsomt begrænset, og selvom nøjagtige målinger var mulige, så var det ofte besværliggjort af for ringe satellitdækning. Det har over de seneste ti år ændret sig markant.
– Selvom man i princippet godt kan nøjes med signal fra fem satellitter, så ser vi typisk, at der på et givent tidspunkt er adgang til 20 eller 30 signaler, og i Asien er det helt oppe på 50. Så der er sket en eksplosiv udvikling, og det er specielt kineserne, som har travlt med både ofte og i stort tal at opsende nye satellitter,siger Henrik Gosvig Thomsen.
Kineserne prioriterer fortsat i høj grad hjemmemarkedet, med satellitter der følger regionen i en geostationær position, og det er derfor stadig kun et mindre antal af de kinesiske satellitter, som resten af verden kan nyde godt af. Men for hver ny satellit forstærkes det samlede dækningsnet på tværs af GNSS’erne, så selv i storbyer med notorisk dårligt signal, kan entreprenører få de målinger, som er vigtige for præcist gravearbejde.
Ingen grund til bekymring over kinesiske satellitter
Både privatpersoner som industrien oplever en høj afhængighed af adgangen til præcis positioneringsdata, og her spiller kineserne en stigende rolle. Der er dog ingen grund til bekymring over brugen af de hverken kinesiske eller russiske satellitdata.
– Der er ikke som udgangspunkt forbundet nogen risiko ved at benytte kinesiske eller russiske satellitter til positionering. En GNSS-modtager, som dem der sidder i måleudstyret i vores telefoner eller redskaber kan ikke spores, da positionering er baseret på envejs-satellitkommunikation, fortæller Per Knudsen, professor og leder for afdeling for geodæsi ved DTU Space.
Hvor både det amerikanske GPS, det russiske GLONASS og det kinesiske Beidou alle er militært udviklede netværk, adskiller det europæiske Galileo sig ved at det som det eneste satellitpositioneringsnetværk, er et civilt udviklet netværk.