Klar, parat, udsolgt – naturvidenskaben sælger

Onsdag den 8. juni går det løs: Efterårets program for Vin & Videnskab sættes til salg kl. 18. Og hvis det går som de foregående år, er en stor del af billetterne hurtigt revet væk.

I en verden fuld af ’fake news’ hitter naturvidenskabelige foredrag som var de rockkoncerter. Så man skal være hurtig på tasterne, hvis man vil sikre sig billetter til efterårets foredrag i Vin & Videnskab – en populær foredragsrække med førende forskere og eksperter, der fortæller om aktuelle emner fra naturvidenskabernes verden.

Arrangementerne bliver afholdt af Statens Naturhistoriske Museum og har en voksende succes, så selv om man valgte at flytte til større lokaler for et par år siden for at skabe bedre plads, bliver de mest populære foredrag stadig udsolgt på få timer.

– Det er ved at gå op for rigtig mange, at naturvidenskab ikke kun er for nørder i et laboratorium. Det er spændende beretninger fra den verden, der omgiver os alle, uanset om foredraget handler om de største rumteleskoper, fremtidens lægevidenskab, bemærkelsesværdige kvinder i videnskaben, eller hvalerne i de danske farvande. Og i en verden fuld af ’information’, er det jo altid interessant at høre nogen tale om noget, de virkelig har forstand på, og som de brænder for, fortæller zoolog Mogens Trolle, som leder Vin & Videnskab på Statens Naturhistoriske Museum.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Dansk uddannelsesniveau i frit fald

Efterårets program for Vin & Videnskab sættes til salg onsdag den 8. juni kl. 18

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)