Site icon 24NYT

KLIMA: Bornholmerne protesterer mod energiøen

Energiøer er udråbt som en kæmpe mulighed for at skabe et nyt grønt erhvervseventyr. Men knap to år efter, at de blev besluttet politisk, er planerne om at etablere to enorme energiøer i Danmark så småt ved at møde virkeligheden, skriver Børsen.

”Selv om han mener, at energiøen er et projekt, der vil gavne Bornholm, anerkender øens borgmester, Jacob Trøst (K), at de kæmpestore møller på havet samt kabler og højspænding på land vil være til gene for nogle af borgerne.

En truet bestand af østersømarsvin, ruter for trækfugle, sejlkorridorer og ikke mindst bekymringer for konsekvenserne for udsigten og dermed turismen går igen i flere af de mere end 50 høringssvar, som Energistyrelsen har modtaget vedrørende de indledende planer.

Ulemperne for bornholmerne er bl.a. muligt udsyn til møllerne fra kysten, at der skal reserveres et areal på 90 hektar til et højspændingsanlæg på land, og at der skal føres kabler gennem en kilometerbred korridor i landskabet på den sydlige del af øen. Borgmesteren vurderer ikke selv, at det vil skade turismen, men flere indkomne høringssvar til Energistyrelsen udtrykker den bekymring”.

 

Exit mobile version