Hvorfor har vi vores helt egen nationale målsætning, som ligger ud over de aftaler, vi har indgået med de andre EU-lande? Og hvorfor leve op til den ved at reducere i Danmark, hvor det er dyrt, i stedet for i andre lande, hvor det er billigt, spørger Martin Ågerup, Cepos, i Berlingske.
”Ifølge FNs klimapanel kunne vi opnå meget større klimaeffekt pr. krone ved at reducere udenfor Danmark i stedet for i Danmark.
Der er kun ét klimaargument for at fortsætte med de ekstremt dyre reduktioner i Danmark, og det er håbet om, at vi dermed kan blive et såkaldt ‘foregangsland’, der trækker andre med os. Men der er ingen evidens for, at det forholder sig sådan.
Hvis det overhovedet skal være realistisk, at Danmark trækker andre med sig ved at ’gå foran’, kræver det dels, at andre skal ønske at følge vores model, og dels at vores model i praksis kan kopieres. Ellers går vi ikke foran, men blot vores egen (og meget dyre) vej”.