KLIMA: Danmarks klimapolitik er selvoptaget godhed

Set udefra er den danske regerings mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 omsvøbt af mange gode intentioner. Desværre mangler politikken både at oplyse om, hvor meget dette vil hjælpe, hvor meget det vil koste, og om pengene bliver godt brugt, skriver Bjørn Lomborg i Berlingske.

Estimaterne over omkostningerne ved Danmarks planlagte CO2-reduktioner antager, at de bliver gennemført på den mest effektive måde, hvilket endnu ikke er sket i nogen klimapolitik nogetsteds i verden. De typiske studier viser, at politikere ofte vælger populære, men ineffektive reduktioner som solpaneler og elbiler. De vil over de næste 30 år give Danmark et velfærdstab på 842 mia. kr.

Størrelsesordenen er bemærkelsesværdig. Rigshospitalet koster hvert år 6,1 mia. kr. Politiet og anklagemyndigheden koster 11,1 mia. kr. For de ca. 28 mia. kr., vi vil bruge hvert år på i alt at reducere temperaturen med en titusindedel grad, kunne vi altså få et rigshospital til hver eneste region — både i region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland — og stadig have penge til overs til en stor øgning af politiets budget. Eller vi kunne mere end tredoble Danmarks miljøbudget. Med en mere realistisk omkostning kunne vi gøre det hele og mere til.

Klimaindsatsen i Danmark vil betyde, at hver dansker over de næste 30 år vil være med til at udskyde global opvarmning med et hundreddels sekund i 2100. Dette vil koste hver dansker mindst 5.600 kr. i tabt velfærd hvert år over perioden eller 168.000 kr. i alt.

Nogle vil sige, at Danmark har et historisk ansvar. Vi har udledt meget CO₂, så nu skal vi vise vejen frem og skære meget. Nej. Hvis effekten er historisk lille, så viser vi kun selvoptaget godhed.

I stedet skal vi sikre, at de ressourcer, vi bruger på at hjælpe verden, rent faktisk gør godt. Der er mange andre problemer, der skriger på mere hjælp, og hvor pengene ville gøre langt mere godt. F.eks. kunne regeringen give milliarder til Global Fund, der behandler HIV, malaria og tuberkulose.

Man kunne også overveje at give mere til at sikre kvinders adgang til svangerskabsforebyggelse, der både styrker kvinder, så de ikke dør i barselssengen, hjælper børn til at få bedre opvækstvilkår og blive mere produktive, hvilket vil gøre verden 120 kr. bedre for hver krone brugt.

Den britiske regering har netop besluttet at give seks milliarder kroner til familieplanlægning. De seks milliarder vil ende med at gøre ufatteligt meget mere godt for verden end de mindst 842 mia. kr., Danmark insisterer på at bruge på en af de mindst effektive politikker i verdenshistorien.

Kommentarer