Amerikanske leverandører af solceller har store problemer med at overholde Uyghur Forced Labor Prevention Act (UFLPA), en lov, der trådte i kraft i juni, og som kræver, at amerikanske importører af kinesiske solceller skal bevise, at deres varer ikke er fremstillet med slavearbejde fra den undertrykte muslimske minoritet, uighurerne, i Kinas Xinjiang-provins. Uighurer deltager i et arbejdsprogram på en fabrik i Xinjiang, som fremstiller materialer til solceller. Ifølge forskere involverer arbejdsprogrammet tvangsarbejde.
Danske virksomheder, som ellers skilter med CSR, ESG og andre fine forkortelser, der promoverer socialt ansvar, har heldigvis ikke den slags problemer. Da Danmark ønsker at fremstår som et foregangsland på klimaområdet, lukker politikerne og erhvervslivet øjnene for solcelleproduktionens skyggesider. Danmark har heller ikke vedtaget love, der kræver, at importørerne af kinesiske solceller dokumenterer, at der i leverendørkæde ikke forekommer tvangsarbejde.
De omdiskuterede solceller kan man f.eks. i Nordens største solcellepark tæt på Aabenraa. Her er nogle af solcellerne fra den kinesiske solcelleproducent Trina Solar, der er baseret i Shanghai. Trina Solar får blandt andet materialer til deres celler fra virksomheder i Xinjiang, som bruger de kritiserede arbejdsprogrammer.
Solcellevirksomheden Better Energy, der har opført parken, mener ikke, at der er brugt tvangsarbejde i produktionen af deres solceller. På grund af kinesisk lovgivning kan den imidlertid ”ikke stille garantier” for, at deres solceller er produceret uden brug af tvangsarbejde.
”På en måde hjælper danske virksomheder med at finansiere Kinas undertrykkelse. Det er ikke etisk forsvarligt, fordi man understøtter firmaer, der slår mønt på undertrykkelsen af et mindretal”, siger Rune Steenberg, der er forsker på Instituttet for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.