Site icon 24NYT

KLIMA: Endnu en klimakonference ender i fiasko

FN’s klimamøde COP25 i Madrid var verdens hidtil ringeste af slagsen, skriver Berlingske. Klimamødet var et gigantisk kaos. Præget af handlingslammelse, frustrationer og uløselige konflikter.

EU var ved årets møde blandt fortalerne for at højne ambitionerne på klimaområdet. Men store lande som USA, Brasilien, Indien og Kina var imod.

Klimamødet sluttede med, at flere centrale emner blevet udskudt til COP26 i Skotland i 2020.

Det skuffer klimaminister Dan Jørgensen (S), som tog til Madrid for at pudse den nationale glorie og sole sig i internationale kollegers beundrende blikke i den spanske hovedstad.

For et af regeringens store salgsargumenter er, at Danmark har vedtaget en klimalov, der binder Danmark til 70 procents reduktion af udledningerne i 2030 i forhold til 1990 – formentligt verdens mest ambitiøse nationale klimamålsætning.

24NYT: Hvad Dan Jørgensen ikke fortæller sine internationale kolleger, er, at indtil videre er klimaloven ikke andet en varm luft, for ingen i Danmark – heller ikke politikerne med Dan Jørgensen i spidsen – ved, hvordan de højtflyvende klimamålsætninger kan realiseres, og hvad det præcist vil koste.

Dan Jørgensen har åbent erkendt, at han ikke ved, hvordan man kan indfri de ambitiøse klimamål i regeringens forståelsespapir fra juni 2019.

Politikernes klimaambitioner er lige så store, som svarene er få. De fleste partier er derfor særdeles tilbageholdende, når det kommer til at fremlægge konkrete løsninger på klimaudfordringen – andet end populistiske og i det store billede nyttesløse symbolforslag som fly- og oksekødsafgifter og vegetardage i den offentlige sektor.

Aftalen i Madrid giver ikke store forhåbninger om, at næste års møde i Skotland vil byde på revolutioner, vurderer eksperter.

Der er til dato afholdt over 20 klimakonferencer, og forløbet har hver gang været det samme som i Katowice i 2018. Det kan man læse om her.

Trods de mange klimakonferencer kommer verdens forsyning med energi fortsat overvejende fra fossile kilder. Andelen af verdens energiforsyning, der kommer fra fossile kilder, har ligget stabilt igennem de sidste 20 år. I 2000 var den 80%, i 2006 81% og i 2017 81%.

Bundlinjen er, at der i dag ikke findes rigelige, billige, stabile og skalerbare energikilder, der kan erstatte fossile brændsler.

Exit mobile version