KLIMA: EU’s grønne omstilling rammer de fattige amerikanere

I 2009 lovede Den Europæiske Union (EU) at begrænse drivhusgasemissionerne og opfordrede sine medlemsstater til at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. I sit direktiv om vedvarende energi klassificerede EU biomasse som en vedvarende energikilde – på lige fod med vind- og solenergi. Som følge heraf fik direktivet myndighederne i EU til at tilskynde energileverandører til at brænde biomasse i stedet for kul – og det fik efterspørgslen efter træ til at stige.

Tidligere i år blev EU fejret i overskrifterne verden over, da vedvarende energi for første gang i historien overgik brugen af fossile brændstoffer på det europæiske kontinent. Men videnskabsfolk og eksperter siger, at det er for tidligt at fejre det og hævder, at det at være afhængig af biomasse til energiproduktion ikke alene har en ødelæggende indvirkning på miljøet, men rammer den fattige sorte befolkning.

24NYT: Også Danmark klassificerer afbrænding af træ er en CO2-neutral energikilde. Men afbrænding af træ udleder CO2, og derfor mener en række udenlandske forskere, at Danmark pynter sit klimaregnskab med lånte fjer. Professor Daniel Kammen fra Berkeley University, der tidligere har været hovedforfatter i FN’s klimapanel og klimarådgiver for Obama-regeringen i USA, kalder den danske måde at opgøre CO2-udledning for “klimasvindel”. Det svarer til bogføringssvindel. Hvis man havde et selskab og lod være med at bogføre gælden, så ville det være svindel. Det er det samme, Danmark gør.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)