En FN-rapport overdriver i modstrid med egne data de negative effekter af global opvarmning, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske:
“En rapport fra United Nations Office of Disaster Risk Reduction (UNDRR) med titlen ‘Human Cost of Disasters’ fokuserer primært på den rystende stigning i klimarelaterede katastrofer.
Problemet med rapporten er bare, at de fremlagte data ikke underbygger den alarmerende præsentation. Der er således en klar stigning i antallet af klimarelaterede katastrofer, men et endnu mere markant fald i antallet af dødsfald, som næsten blev halveret. Og en analyse baseret på FN-rapportens tal viser, at antallet af klimarelaterede katastrofer i perioden 2000 til 2019 viser en faldende tendens.
Sidst men ikke mindst viser en ny gennemgang af 54 studier, at i perioden 1998 til 2020 er der ingen evidens for, at større økonomiske tab fra vejrrelaterede hændelser skyldes menneskeskabte klimaforandringer, det skyldes alt muligt andet”.