Industrien får brug for 25.000 nye medarbejdere, hvis danske klima- og energiaftaler skal realiseres. Det viser en ny analyse, som Cowi har foretaget for Dansk Industri, Dansk Metal, 3F og Industriens Uddannelser, skriver Børsen.
“ ’Vi står foran en stor udfordring. Vi får brug for mange flere faglærte og specialiserede ufaglærte i industrien, hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling’, siger viceadm. direktør i Dansk Industri, Kim Graugaard og peger på, at der i dag er udsigt til det modsatte, fordi mange medarbejdere forlader arbejdsmarkedet de kommende år.
Hos Dansk Industri lyder opfordringen derfor, at man fra politisk side sigter mod at øge arbejdsudbuddet ved at mindske antallet af unge på de brede gymnasiale uddannelser. ’Det er ikke let at trylle medarbejdere til industrien frem i dag. Fordelingen på uddannelser i dag gør, at der skal reformer til. Vi har simpelthen for mange, som går i alment gymnasium og ikke kommer videre – eller i hvert fald langsomt videre. Det er synd. For dem har vi brug for til den grønne omstilling’,” siger Kim Graugaard og fremhæver unge, der tager flere sabbatår”.