KLIMA: Grøn omstilling smadrer miljøet

Vi skal have skabt et overblik, så vi kender den miljømæssige pris på den grønne omstilling fra vugge til grav, skriver Søren Gade, MEP (V), i Jyllands-Posten.

”En stor svensk undersøgelse fra 2018 pegede på, at efterspørgslen på råstoffer over de kommende år vil være mere end 10 gange så stor til vindenergi, tre gange så stor til solceller og hele 87 gange så stor til elbiler. Så vi stopper på ingen måde vores overforbrug af naturens ressourcer – snarere tværtimod.

Det Internationale Energiagentur har regnet ud, at der skal bruges 13 gange så mange kilo mineraler til en havvindmølle, som der skal til et gasanlæg, der kan levere den samme mængde energi.

Derfor skal vi i Europa have udarbejdet en rapport, der fastslår, hvad den europæiske del af den grønne omstilling reelt kræver af mineraler, stål, beton og så videre”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)