På COP26-klimatopmødet har Indien med succes nedtonet verdens grønne løfter på kulområdet, idet landet prioriterer økonomisk vækst over klimaet. Facit blev, at Indien fik udvandet COP26-aftalen i forhold til fossile brændsler, skriver Berlingske med AFP som kilde.
”Kulforbruget er næsten fordoblet i Indien i løbet af det seneste årti. Kun Kina bruger mere, og kul står for at holde gang i 70 procent af Indiens elnet.
Alle landene måtte indgå et kompromis: Klimaaftalen binder verden til at »nedbringe« og ikke »udfase« brug af kul.
Indiens modstand mod mere ambitiøse mål i forhold til sort energi er drevet af behovet for at holde gang i landets buldrende økonomi. Håbet er at løfte millioner af mennesker ud af dyb fattigdom”.