Klimakompensationer har længe været stærkt omdiskuteret – og med god grund. For der er talrige eksempler på både fusk, fifleri og fejlslagne projekter. Kompensationer bruges desværre ofte som et alternativ til at reducere virksomhedens CO2-udledninger, skriver Børsen.
”For at skabe klarhed på området har Dansk Erhverv sammen med South Pole lavet en guide til de virksomheder, som overvejer at kompensere for de undgåelige udledninger, som de lige nu ikke har mulighed for at reducere.
Folkekirkens Nødhjælp har en model, der virker gennem integrering af træplantning og klimatilpasning i Uganda – til gavn for klima, samfund og bønder, der lider under det ekstreme vejr. Danske virksomheder som JBS Marselis, Unitas og AGF har indgået aftaler om klimakompensation. Og Folkekirkens Nødhjælp er netop nu selv i gang med at plante 280.000 træer som kompensation for organisationens egne historiske udledninger gennem 100 år.
Klimakompensation kan dog aldrig stå i stedet for reduktioner. Kompensation, der bruges som aflad til at øge andre udledninger, svarer til at fikse en punktering på cyklens fordæk ved at tage slangen fra bagdækket i stedet”.