Formålet med det ambitiøse klimamål er ikke, at det i sig selv skal redde klimaet. Alle erkender, at den danske reduktions effekt på klimaet isoleret set er uden betydning. Formålet med 70-procentmålsætninen er at blive et foregangs- og inspirationsland, der kan trække andre lande med i den rigtige retning, skriver Berlingske.
”Hvad angår midler til at nå klimamålet er der to hovedveje, en planøkonomisk og en markedskonform. Klimarådets forslag er præget af planøkonomisk tankegang.
Regeringen tøver med en drivhusgasafgift med henvisning til praktiske problemer. Regeringens virkelige problem er politisk, regeringen er bange for at synliggøre omkostningerne ved den ambitiøse målsætning. Til det er der kun at sige, at den ligger som den har redt”.
24NYT: I dansk selvforståelse er danskerne Guds udvalgte grønne folk. Godt nok udgør det danske CO2-udslip kun en promille af det globale CO2-udslip, men i Danmark mener man, at ved at agere som et foregangsland, som alle lytter til andægtigt og med beundring, vil den danske klimapolitik sprede sig over hele verden.
Landets nye klimaminister, Dan Jørgensen (S), har i 2019 åbent erkendt, at han ikke ved, hvordan man kan indfri de ambitiøse klimamål i regeringens forståelsespapir. Det ved han stadigvæk ikke her i marts 2021.
Danmarks klimapolitik styres ikke af markedet, men af amatøragtige politiere og dyre, planøkonomiske klimatiltag, hvor S-regeringen i stedet for at give incitamenter til at udvikle nye løsninger og teknologier udvælger eksisterende løsninger og teknologier, som skal subsidieres for skatteydernes regning. Der er i Danmark gået politisk prestige i at være først og reducere mest, og derfor ser man bort fra sund fornuft og omkostningerne.