Det er de færreste kunder, der står i kø med checkhæftet for at købe sig til transport med el- og gaslastbiler, skriver Børsen.
“ ’Der er ikke en stor interesse for det. Kunderne er stadig enormt prisfølsomme. Mere end de er følsomme over for grøn transport’, siger Jørn P. Skov, direktør for transportkoncernen Danske Fragtmænd, som årligt omsætter for omkring 3 mia. kr., og hvor seks af de 1800 lastbiler kører på strøm. Indtil videre er det ifølge ham et stykke under 5 pct. af kunderne, der er villige til at betale mere for at køre grønt
Samtidig er ladestationerne og tankmulighederne for el- og gaslastbiler så få og ineffektive, at det rent logistisk gør det svært at forsvare investeringer i grønne transportmidler til tung transport i øjeblikket.
At kun få vil betale for meromkostningen, mærker man hos flere af de transportkoncerner, hvoraf ikke alle har villet stå frem”.