KLIMA: Ørsted og Arla i klimasvindel

Otte danske selskaber, herunder Ørsted og Arla, har bidraget til den globale opvarmning ved at købe klimaaflad for millioner fra skandaliserede kemifabrikker i Rusland. Det skriver Politiken.

Selskaberne købte klimakompensation, der gav dem lov til at udlede 2.615.564 ton mere CO2 op i atmosfæren i perioden 2008-2012.

Det svarer til 217.963 danskeres CO2-udledning på et år, lidt mere end indbyggertallet i Odense.

Men 66-79 pct. af klimakreditterne, som blev købt fra to russiske fabrikker, repræsenterer ikke reelle CO2-besparelser.

De russiske fabrikker “flerdoblede kunstigt” flerdoblede” deres produktion af de skadelige og særdeles potente drivhusgasser HFC23 og SF6.

Derefter ødelagde fabrikkerne gasserne igen, hvilket de modtog klimakreditter for igennem det internationale kreditsystem, som danske og udenlandske selskaber købte.

Kort fortalt fik russerne klimakreditter, som kunne veksles til penge, hver gang de svinede og ryddede op efter sig selv. Jo mere de svinede, jo flere penge tjente de.

Der er ikke tale om en ægte CO2-reduktion, hvis man kun producerer drivhusgasser for at ødelægge dem. De danske selskaber har altså i vidt omfang støttet en falsk CO2-reduktion i Rusland, mens de hjemme i Danmark har fortsat deres egen udledning.

Dermed er den globale CO2-udledning alt i alt kun blevet større.

89 pct. af kreditterne blev købt af Ørsted, som dengang hed Dong og var 100 procent statsejet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)