Pensionsbranchen siger et, men gør noget helt andet, idet danske pensionsmilliarder fortsat er investeret i olie- og gasselskaber, der planlægger fossil ekspansion, oplyser Børsen med afsæt i en rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke.
”Af rapporten fremgår det, at der er investeret 22 mia. kr. i fossil ekspansion, hvoraf Mellemfolkeligt Samvirke (MS) nu har dokumenteret 93 nye olie- og gasprojekter til en værdi af knap 14 mia. kr. Det er uforeneligt med flere af de danske pensionsselskabers klimapolitikker og deres forpligtelser via medlemskaber af bl.a. Net-Zero Asset Owner Alliance, og det står også i direkte kontrast til Paris-aftalens mål. Danske pensionsselskaber investerer i fossil ekspansion, der står til at åbne ny produktion nu og ca. ti år frem.
PFA og Danica Pension står bag de største investeringer i fossil ekspansion ifølge rapporten med henholdsvis 3,18 mia. kr. og 2,66 mia. kr.”.