Site icon 24NYT

KLIMA: Pisk skal sikre klimatossernes frelse

Ændringer i danskernes adfærd bliver afgørende for, om Danmark når i mål med den grønne omstilling, skriver Berlingske.

Eftersom man ikke kan forvente, at danskerne altid træffer hyperrationelle klimavalg i deres hverdagsliv, bliver Klimarådet nu udvidet med bl.a. en ekspert i klimavenlig adfærd, og ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, bliver ”adfærdsændringer en meget stor del af løsningen på klimakrisen”.

Familietraditioner, indgroede vaner og folks holdninger til, hvad personlig frihed og det gode liv er, skal ændres”, siger Charlotte Louise Jensen, der er adjunkt på Sektion for Bæredygtig Design og Omstilling ved Aalborg Universitet og forsker i klima, social praksis og bæredygtig forandring.

Vi kommer f.eks. til at skære ned på vores kødforbrug. Når vi f.eks. får gæster, siger traditionerne, at et godt måltid indeholder røde bøffer og meget kød. I et sådant tilfælde fylder traditioner og forventninger mere end et klimahensyn.

Det kan man ændre ved hjælp af anderledes prissætning og mærkning. Og på transportområdet kan man regulere gennem parkeringsregler, vejafgifter og betalingsringe. Man kan også at tage en diskussion af, hvorfor det f.eks. er vigtigt med en flyvetur til Thailand hvert år, en stor bolig eller et nyt, lækkert køkken”, siger Charlotte Louise Jensen.

24NYT: Man skal ikke være professor for at vide, at økonomisk fremgang er forudsætningen for vedblivende folkelig opbakning til klimakampen. Jo dyrere den grønne politik bliver, desto mindre vil vælgerne have af den.

Danskerne definerer fremskridt som øget forbrug af rejser, biler, tøj og mad. Der er derfor meget få klimatosser, der er indstillet på at anlægge en asketisk livsform og forringe deres egen livskvalitet markant for at redde klimaet. Det er der et meget begrænset publikum for.

De fleste foretrækker teknologiske løsninger, så de stadig kan rejse til de varme lande og få en bøf til middagen. Der er brug for voksne svar og løsninger på klimaudfordringen, ikke religiøse regler i hverdagslivet.

 

 

Exit mobile version