KLIMA: Ukraine-krisen udstiller EU’s fallerede energipolitik

Energipriserne har nået et niveau, der udgør et problem for husholdninger, virksomheder og for beskæftigelse og velstand. Den bedrøvelige tilstand er resultatet af den energipolitik, der er ført af EU, men i høj grad også af politik i de enkelte EU-lande, skriver Berlingske.

”Mens energipolitikken har været domineret af et ønske om at gøre energiforsyningen grøn, har den haft utilstrækkeligt fokus på den vigtige energipolitiske målsætning: at sikre borgere og virksomheder en stabil og sikker energiforsyning til overkommelige priser uden at gå på kompromis med sikkerhedspolitiske hensyn.

Fejlen har været troen på, at man her og nu kan erstatte de stabile og konkurrencedygtige energikilder med ustabil vind og sol. Det kan man kun i begrænset omfang, og den grænse er i mange lande nået, så længe man ikke har metoder til omkostningseffektivt at oplagre store mængder elektrisk energi. Det har i bedste fald lange udsigter.

I Tyskland og i andre europæiske lande er naturgas i stigende grad blevet det stabile element til erstatning for de stabile kilder, der er blevet udfaset. Fejlen består i, at det stigende forbrug af naturgas kommer fra Rusland”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)