Den ideelle løsning er en global klimaafgift, hvorefter politikerne skal holde sig i ro og overlade det til markedet og menneskelig opfindsomhed at løse problemet, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.
Klimaafgiften giver både virksomheder og forbrugere incitamenter til at reducere udledningen herunder at udvikle og indføre nye teknologier, og konkurrencen sikrer, at det sker på den mest omkostningseffektive måde.
Afgiftsvejen er at foretrække for den planøkonomiske, hvor politikere udpeger løsninger blandt de mange metoder, der er eller bliver teknisk mulige. Den planøkonomiske tilgang vil føre til kostbare fejlbeslutninger. Den markedsbaserede løsning kan også føre til vildskud, som dog hurtigt bliver korrigeret af konkurrencen og af, at aktørerne har egne penge på spil.
Den planøkonomiske løsning er ikke bare dyr, den åbner også op for det, økonomer kalder ”rent seeking”, hvor virksomheder og brancher ad politisk vej sikrer sig fordele på andres bekostning.
Hvis de konkrete løsninger på klimaproblemet skal udpeges af politikere, åbner det op for en syndflod af lobbyisme, der ønsker at tilgodese bestemte virksomheder og brancher.
Vindmøllelobbyen og pensionskasser, der ønsker investeringsmuligheder med statsgaranti for afkastet, er gode eksempler.
Planøkonomi i et land som Danmark udvikler sig let til ”kammeratkapitalisme”, hvor virksomhedernes succes afhænger af deres politiske forbindelser.
24NYT: Et skoleeksempel på dansk industripolitik er som nævnt vindmølleindustrien, der har modtaget statsstøtte siden 1979. Politisk er der investeret enorm kapital og prestige i ”vindmølle-eventyret”, fordi man fra politisk hold har besluttet, at vindmølleindustrien skal være en økonomisk succes for Danmark.
De grønne investeringer er imidlertid kun en samfundsøkonomisk gevinst, hvis de skaber et større afkast, end den alternative brug af ressourcerne ville have gjort. Eftersom man fra politisk hold har valgt at flytte samfundets investeringsressourcer over i vindmølleindustrien, er der skabt mange statsstøttede jobs her.
Men det er sket på bekostning af andre brancher, som er gået glip af investeringer og jobs. Og havde man ikke støttet vindmølleindustrien, var jobbene blevet skabt et andet sted på rent kommercielle vilkår uden statsstøtte og dermed ville de have været mere produktive.